★★★★☆☆
Baltimore-duoen Beach House skabte delikate, mørke drømmebilleder i Den Grå Hal. Men der gik for lang tid, før lyden var på plads.
Måske ligger det i Beach House’s Victoria Legrands dna. Hendes berømte onkel, Michel Legrand, har skrevet mere end 200 film- og tv-soundtracks – hvilket blandt meget andet har indbragt ham to Oscars.
Som denne franske Roi de la musique de la film skaber Victoria og hendes makker Alex Scally musikalske drømmelandskaber, senest på albummet med den enkle titel 7.
Men modsat onkel Michel, der er mindst lige så kendt som en easy listening jazzpianist, der kan forvandle alt til lyden af eksklusiv strandbar i Saint Tropez, er der ikke meget hipster-muzak over Beach House. Der er mørkt i horisonten ved Baltimore-duoens strandbar.
Således også på scenen i aften i Den Grå Hal. I et mørkt sceneshow fremstod Victoria Legrand centerstage som en langhåret mytisk shaman-lignende figur.
Beach House blev dannet i 2004, og to år senere udkom deres debutalbum Beach House. Siden er det blevet til seks album, alle musikalsk indenfor samme forfinede drømmepop-ramme. Gruppens popularitet er vokset støt. Aftenens koncert måtte flyttes fra Forum til Christiania, men flere andre steder optræder de i dag i arenaer i Royal Arena- og Jyske Bank Boxen-format. Imponerende, den introverte stil taget i betragtning.
Min vej til Beach House går via 4AD-grupperne This Mortal Coil og Cocteau Twins. Som andre B-mennesker bruger jeg blandt meget andet dream pop i hovedtelefonerne til at skabe symbiose mellem hoved og hovedpude – så at sige. De to nævnte 80er indiegrupper har været faste gæster på playlisten, også den gang den lå på et kassettebånd. En dag foreslog altid geschäftige Spotify at supplere med Beach House. Tack så mycket for det.
Umiddelbart var der ikke meget drøm over gruppen i Den Grå Hal. Jo, en bølge af keyboard-klange aede første sang, “Levitation” i gang, temaet lød som også på plade som trædesten i en flod med Legrands tågede vokal som stemningsfuldt slør henover.
Men Scallys raffinerede guitarfigurer måtte man tænke sig til. Trommeslager James Barones mastodontiske spil lød til gengæld voldsomt påtrængende. Skriver jeg velvidende, at det har været tanken bag 7 at give musikken lidt mere punket kant.
Men vi skulle helt frem til “Lose Your Smile” efter en lille halv times tid, før den var der; balancen mellem det minimalistiske, nærmest naivistisk poppede, nydelige keyboard-tema, Scallys lyriske weepingguitarspil, Legrand’s diset mystiske effektbelagte vokal og trommeslagerens rumlende rock-spil
Ifølge Victoria Legrand ser hun som regel en film for sig, når hun skriver sin musik sammen med Alex Scally. Under tilblivelsen af 7 har hun ifølge et interview i dmagazine.com haft et billede af den ikoniske Andy Warhols-skuespiller og The Factory belle, Edie Sedgwick foran sig.
Som i øvrigt også Bob Dylan, da han skrev “Just Like a Woman”.
Det fine ved Beach House er, at man danner sine egne film, når det lykkedes at koncentrere sig om musikken, også live, når det lyder ordentligt. Tragik, som i Sedgwicks historie, flydende sammen med lyset i vokalen og de fnuglette melodier. Der var momenter i aften, hvor jeg følte mig ét med musikken.
LÆS OGSÅ: Usædvanlig veloplagt Kim Larsen & Kjukken i Tivoli
En del af charmen ligger i måden, deres kompositioner elegant veksler mellem stilstand og bevægelse. Som i “Wishes”, der begynder med Legrand’s nænsomme vokal svævende over et minimalt keyboard-tema, en papirstynd synth-flade. I aften endte det som en hel symfoni.
Videre i “Space Song”, hvor hvert guitarlick lyder som et mentalt plaster på sår, der aldrig kan heles. Det var meget bevægende og farverigt i den ellers grå hal.
Lige så i “Lemon Glow” – alene titlen er sit eget lille van Gogh’ske maleri – der her i aften lød som hjerteflimmer i slow motion, igen med Legrand’s Twin Peak’ske vokal ud over det hele.
Det kunne have været tæt på fuldendt, men endnu en gang udgjorde en sløv lydmand forskellen.
Beach House, Den Grå Hal, tirsdag 9. oktober
Foto: Shawn Brackbill
Sætliste:
Levitation
Wild
PPP
Dark Spring
Lazuli
Lose Your Smile
Beyond Love
Drunk in LA
10 Mile Stereo
Girl of the Year
Space Song
Wishes
Black Car
Myth
Wildflower
Lemon Glow
Ekstranumre:
Real Love
Dive
