#7 Heavy metal-genrens fødsel – 1973: Da rockmusikken iklædte sig læbesort
af Jan Have Eriksen | apr 19, 2025 | Podcast |
Så, tag med os tilbage til heavyåret ’73, der nok var fattig på olie, men ikke på tung rockenergi! Som altid er vi i selskab med studievært Jens “Jam” Rasmussen og vores formidable gæste duo, Steffen Jungersen og Michael Stützer Hansen.
Nedslagspunkter:
– Alice Cooper går til tops med “Billion Dollar Babies”, mens bandet
imploderer indefra.
– De fire new yorkere i Wicked Lester inspireres stort af Alice Cooper og bliver til… KISS.
– Aerosmith debuterer, de transvestit klædte The New York Dolls lancerer deres præ-punk/glam og Iggy & The Stooges udviser frenetisk rå kraft.
– Det amerikanske band Grand Funk hylder den søde, søde Connie, mens
texanske ZZ Tops’ hyldest til øldrikkerne inspirerer Lemmy i England.
– Looooovende lyde på den nye britiske rockscene: Thin Lizzy, Judas Priest og Queen.
– T-Rex hitter fortsat, og inspirerer blandt andre de senere Def Leppard-
medlemmer i Sheffield.
– Glad rock’n’roll til en krisetid fra Slade, Nazareth og Geordie med en ung
Brian Johnson i front, syv år før AC/DC.
– Led Zeppelin på amerikansk monsterturné og en musikalsk tur rundt i både
funk, pop og reggae.
– Uriah Heep.sanger David Byron med nok en solid blåkopi til den senere King Diamond.
– Hollandske Golden Earrings “Radar Love” hitter hos både Kim Bendix
Petersen og Michael Trampenau.
– I KB Hallen er Lars Ulrich til sin første Deep Purple-koncert, og dagen efter
køber han sin første heavy rock plade.
– Black Sabbath indlogerer sig på et 1700-tals slot, hvor den gamle slotsherre optråder som genfærd, og hvor bandet vender tilbage til den tunge, okkulte stemning på “Sabbath Bloody Sabbath”.
– Lars Ulrich får “Sabbath Bloody Sabbath” i julegave, og hører “Kul På” med
Midnight Sun.
Hav en fornøjelig tur tilbage til 1973, og på snarligt genhør i det næste afsnit
fra 1974, som udsendes om 14 dage!
Idé, tilrettelæggelse og research: Jens “Jam” Rasmussen
Produktion: Jan Eriksen
Lyt til POVcasten her: