Anmeldelser
Anmeldelser
Her kan du læse et bredt udsnit af mine seneste anmeldelser – og måske en enkelt blog i ny og næ
Coco O’s zen-soul: Vellyd med fragmenter af sårbarhed, tvivl, uperfektion
Sanger og sangskriver Coco O blev for alvor kendt i duoen Quadron, der bl.a. hittede med “LFT” og “Hey Love”. Siden har hun arbejdet sammen med de største i R&B; Jay-Z, Kendrick Lamar, Drake og Tyler the Creator – og opnået en andenplads i “Vild med dans”. Nu er hun aktuel med sit første soloalbum. It’s a Proces er et intimt, sensuelt og soulet vidnesbyrd som intet andet dansk album, jeg lige kan komme i tanke om. Det er lyden af fordybelse og selvransagelse på en af de dage, hvor det nærmeste man kommer forstyrrende støj, er lyden af kattens poter på gulvet,
John Hiatt: Formidabelt live-album med kongen af Heartland-rock
Noget tyder på, at det snart bliver muligt for alle koncertskrukke at komme ud at svinge coronahåret til levende musik igen. Forhåbentlig. Måske. I et mere eller mindre desperat anfald af koncerthunger gik jeg på jagt efter ny livemusik i streaminguniverset. Det vrimler med den slags, ikke mindst optagelser af diverse livesessions. Der er flere nyudgivne live-optagelser. I denne omgang handler det om en radio liveoptagelse fra 1995, optaget på en radiostation i Chicago, med John Hiatt.
Nick Cave & Warren Ellis: Apokalypsen, kærlighed og håb på nyt album
Nick Cave har smidt mundbindet. Sammen med sin faste samarbejdspartner Warren Ellis har han indspillet melodramaet Carnage. Det er første gang, de to optræder som duo. De otte sange på albummet er inspirerede af pandemien, stemningen er mørk og katastrofal, men der er også håb. “Som i en klassisk fortælling rundes Carnage af i en stemning af håb og kærlighed. Med en sang, der dårligt kan høres som andet end en kærlighedserklæring til hende den skøre i hotelsengen.”
Johnny Cash: The Man in Black prikker stadig til USA’s sorte samvittighed
Åbenbaring er et stort ord, men en lille håndfuld tegn fra cyberspace fik mig til at dykke ned i en ny udgivelse, hvor diverse musikere har sat musik til Johnny Cash’s efterladte digte, tidligere udkommet i bogform med titlen Johnny Cash: Forever Words. Og det har været meget svært for mig at komme op til overfladen igen: “Når den sidste expanded udgave af albummet er udkommet, har flere end 30 musikere givet deres bud på Johnny Cash. Påfaldende hvor megen kreativitet og indlevelse de enkelte komponister har lagt i projektet. Nogle meget loyale overfor lyden af Johnny Cash andre digter videre. Med enkelte undtagelser lyder det som moderne americana med impulser fra alle subgenrer. Og det er godt. Hørt i sin sammenhæng fortæller albummet ikke alene historien om Johnny Cash og hans samtid – det kunne lyde som soundtracket til filmen om nuets USA i ruinerne af Trump.
Kim Schumacher ophævede grænsen mellem budskabet og mediet, ham selv
1980’ernes helt store danske mediefænomen Kim Schumacher er genstand for en ny biografi. En grundig, velresearchet kleppert af en bog, der kommer hele vejen igennem hans mange liv og faser i karrieren frem mod den alt for tidlige død i 1990. Det har været en fornøjelse at læse den.
Phil Spector er død – han opfandt det usynlige rock’n’roll-teater
En af de helt store i rockmusikkens historie er gået bort. Musikproducer og sangskriver Phil Spector, skaberen af The Wall of Sound, er død efter at være blevet smittet med covid-19. Ved sin død var den 81-årige legende i færd med at afsone en dom på 16 års fængsel for det meget omtalte mord på skuespilleren Lana Clarkson. Spector var indlagt i fængslets hospitalsafsnit. Jeg skrive om den kontroversielle pladeproducers enorme betydning for rockmusikken.
Anmeldelser af nye plader: Taylors cottagecore og Mileys 80er forstoppelse
2020 blev året, hvor lockdown verden over resulterede i enorm kreativitet hos sangskrivere og en masse nye plader. Her anmeldes nye og næsten nye plader med Taylor Swift, Arctic Monkeys, Nathaniel Rateliff, Chris Stapleton og Miley Cyrus. “Man sidder med fornemmelsen af en sangskriver, der i samarbejde med sine mentorer vokser for hver akkord på pianoet i corona-ly i Casa Swift. Der er 16 sange på Evermore. Imponerende nok er ingen melodier mindre lyttevenlige, imødekommende eller stemningssættende end andre.”
40 år siden: John Lennons sidste, lykkelige dag
Tirsdag d. 8. december er det 40 år siden, at John Lennon blev dræbt på fortovet foran sit og Yoko Onos hjem i Dakota-bygningen i New York. Han blev 40 år. Umiddelbart forinden var Lennons (og Yoko Onos) første album i seks år ‘Double Fantasy’ udkommet. Her er historien om den sidste lykkelige dag i John Lennons liv med baggrund i bogen ‘John Lennon 1980: The Last Days in the Life’, der udkom for tre måneder siden.
Roskilde Festival – Ny uomgængelig bog om det orangehovedede fabeldyr
★★★★☆☆
Roskilde Festival: Egentlig skulle bogen De sidste drømmere være udkommet tidligere i år. Men i anledning af aflysningen af årets Roskilde Festival udkommer den først nu. Det er et digert værk på 300 sider, skrevet af journalist, kritiker og kommentator på Weekendavisen Anna Ullman. Med en kombination af analyse, observation og kommentar har forfatteren skrevet en bog, der bør læses af alle med interesse for festivalen, specielt, og interesse i rockmusikkens udvikling, generelt.
D-A-D – stadig de bedste rockadorer, vi har
★★★★☆☆
Danmarks nationale rockadorer, D-A-D, fejrer 35 års jubilæum på en corona-sikker turné i et uvant set-up med siddende tilskuere. Jeg så brødrene Binzer, Stig Pedersen og Laust Sonne levere lige præcis det show og den fest, jeg forventede. For som i Tivolis koncertsal forleden får man lige præcis den historie og fest og show, man kommer efter.
Michael Bundesen er død: Vi vil altid huske hans smil
Shu-Bi-Dua-grundlægger og sanger, Michael Bundesen er død. Med en stribe album med folkelig dansk rock, fik han og orkestret sat et uudviskeligt aftryk ikke bare i musikbranchen, men i dansk underholdning som sådan. “Uanset hvilke vandringer, Michael Bundesens sjæl måtte stå overfor i det ukendte, er det sikkert, at hans og hans livsværks eftermæle aldrig vil slutte. Et sted i dronningeriget vil Michael Bundesens dybe bas altid lyde, om ikke andet et sted i erindringen eller som skygge. Vi vil altid huske Bundens smil,” skriver POVs musikredaktør Jan Eriksen.
Americana på dansk: Koncert med løfter om noget stort
★★★★☆☆
Sangskriveren Kajsa Vala bor i Aarhus, men hendes musikhjerte bor vist i Nashville og omegn. 6.11.20 så jeg hende med band give en løfterig koncert i Bremen. “Det er klassisk singer-songwriting med country-feeling, flotte harmonier, fintfølende, medlevende trommespil, malerisk, venligt klagende elektrisk og akustisk guitarspil og en flot, distinkt vokal med godt med længsel og savn på,”
Anmeldelser: Sofistikeret pop, legesyg rock og no shit-blues
Efter et halvår i isolation udkommer der p.t. så mange nye plader, at det det er lige før, der virker uoverskueligt. Midt i denne tsunami af ny musik har jeg udvalgt tre album med kunstnere, som alle indenfor de seneste år har givet ham store koncertoplevelser. Det handler om Marie Key, The Blue Van og Lucinda Williams.
Bon Jovi er på barrikaderne. Og han er vred. Meget vred
★★★★★☆
Inspireret af coronakrisen har Bon Jovi indspillet albummet 2020. Et sammenbidt og overraskende varieret album til og om tiden. “Her tegner kammerat Jon skitser til et samlet portræt af et USA, hvor corona, heksejagt mod indvandrere, skoleskyderier, politibrutalitet, drabet på George Floyd, white supremacy, racisme, krigene i Mellemøsten og den personificerede ondskab i Det Hvide Hus puster til mareridtet i de sidste slumrende rester af den amerikanske drøm”.
Musiklivet under coronakrisen er ikke Mette Frederiksens ansvar alene
De sidste par måneder har jeg været til fem ‘corona-rigtige’ siddende koncerter. Det har fået mig til at overveje, om der måske alligevel kan være noget positivt i coronakrisen. Hvis musikglade danskere vel at mærke skynder sig ud på musikscenerne.
Michael Falch: Formidable sange om forgængelighed og længsler
★★★★★☆
Efter sit kunstneriske comeback i 2006 med albummet Falder du nu har Michael Falch oplevet indtil flere opture. Falchs helt nye album Forår i brystet er med sange mellem afklaring om livets forgængelighed og længsel efter mere et lyrisk pragtstykke i slentretempo, hvor tekster, melodier og produktion hænger organisk sammen.
The Chicks, Rumer og Fleet Foxes – skilsmisse-country, længsel og tålmodighedskrævende indie-pop
I mængden af nye album, der heldigvis stadig udkommer trods coronakrise, slår jeg ned på tre, der er udkommet indenfor de sidste par måneder. Country-divaerne The Chicks – tidligere Dixie Chicks – har udgivet deres bedste album til dato, godt hjulpet på vej af producer Jack Antonoff. Men både den stærkt Carpenters og Burt Bacharach-inspirerede Rumer og indie-pop stjernerne Fleet Foxes’ albums er for lange.
Rapport fra en country-turne – åbenbaring i Køge
Den danske countrymusiker Stefan Mørk stod bag en turne med danske og amerikanske countrymusikere, en såkaldt ‘writers round’. Jeg overværede premieren i Teaterbygningen i Køge. “Som de amerikanske musikere sagde flere gange undervejs, var de imponerede over det danske publikums lydhørhed. Korrekt, at vi vist er lidt kølige og reserverede her i landet, men vi kan give en stående applaus, når den er fortjent.”
Alanis Morissette synger fra hjertet i hjertet på nyt album
★★★★★☆
På sit nye guitar- og pianobårne album ‘Such Pretty Forks in the Road‘ behandler Alanis Morissette temaer som psykisk sygdom, ægteskab, misbrug, søvnløshed, seksualitet, PTSD og det at være mor. Lyder det som en heftig omgang? Det er det heldigvis også
Taylor Swift – formiddabelt album: Endorfin-overdosis i efterårsstormen
Jeg har været oppe af feriestolen længe nok til falde pladask for Taylor Swifts rekordsættende nye low-fi, americana-inspirerede album Folklore. I anmeldelsen af Amerikas foretrukne sweetheart’s nye plade skriver jeg bl.a.:”Folklore kan blive albummet, der med eksemplets magt bringer den kreative proces i moderne popmusik tilbage til musikken – ud af CEO-kontorer, hvor markedsundersøgelser, regneark, beats per minute og statistikker betyder alt.”
Danskrockens kælderkolde crooner sang corona ad H til
★★★★☆☆
Det var både småkaotisk, storslået og ude på de helt store dybder, da Sort Sols Steen Jørgensen og guitarist Rune Kjeldsen genvakte den danske koncertscene fredag aften i DR Koncerthuset.
“Med al respekt for den store sangers behov for at give sig selv og sine sange nyt liv, kunne jeg godt have undværet nogle af de mange effekter. Næppe tilfældigt, at dansk rocks stærkeste kælderkolde crooner ramte tættest på skiven i de akustiske numre – også Let Your Fingers Do the Walking og det sublime … Like a Trance Like…”
Jørgen Ryg: Velfortalt og respektfuld biografi – men lidt for meget druk
★★★★☆☆
Peter Borbjergs og Henrik Busborgs Jørgen Ryg-biografi Jeg vil prøve det hele – en biografi om Jørgen Ryg er en velfortalt og respektfuld krønike om et af de største fænomener – og gåder – fra det tyvende århundredes danske underholdningsscener, fortællingen om en tegner og jazztrompetist, der valgte at blive komiker. Historien om Jørgen Ryg er fortalt med en dybde og grundighed, der langt hen ad vejen imponerer. Men til sidst giver de gentagne beskrivelser af Rygs druk akut alkoholforgiftning.
Poul Krebs – og en ny generation af rocktrubadurer med noget på hjerte
To yngre, Peter Butzback og Chresten, og en ældre dansk rocktrubadur har udsendt nye album. Den ældre, Poul Krebs, der ellers har udsendt sit måske bedst producerede album nogensinde, kunne godt lære noget af de yngre, når det gælder om at krænge nye betydninger og billeder ud af det danske sprog.
Little Richard: Wabadadooda – rockmusikkens fødselshjælper er død
En af rockmusikkens første store, Little Richard, er død 87 år gammel. “Little Richard – på den ene side en dreng, der elskede gospelmusikkens budskab om håb og forløsning, og som på den anden side allerede som dreng blev draget af det farlige og ugudelige og til tider dekadente skørlevned i farens klub. Dét er nogenlunde, hvad en fire timer lang Bruce Springsteen-koncert handler om,” skriver jeg bl.a. nekrologen.
Tre nye danske album: Smarte one-liners og dybe indsigter
Dansk rock er andet og mere end Dizzy Mizz Lizzy. For eksempel Sonja Hald – en gruppe bestående af mænd (!), Anders Riis og The Reptones. Især sidstnævnte imponerer: “Musikalsk er det meget mellow, melankolsk, ballade-tempo fra første til sidste nummer. Det skal man acceptere. Personligt kan jeg godt savne et enkelt stilbrud eller tre. Men Bo Beck Arvin er en god sanger, og det lyder som om musikken på albummet er vokset af sig selv ud af hans tekster skrevet, stående i midten af livet, om utilstrækkelighed, savn, afsavn, afstand, tilstand, modstand. Når Bo Bech Arvin synger om tabt liv som i Run Like the Wind gør det decideret ondt.”
En soullegende er død: Solen skinner ikke længere på Bill Withers
Bill Withers, manden bag soulklassiskere som Ain’t No Sunshine og Lean on Me, døde mandag, 81 år gammel, efter en hjertesygdom, oplyser hans familie. “Withers’ eftermæle handler lige så meget om en mand, der vendte branchen ryggen, som den handler om en komponist med intuitiv fornemmelse for at tonesætte kærlighedens væsen og en sanger med en stemme, der i et og samme åndedrag kunne rumme smerte, og håb – og når det tog ham, varme og sensualitet.”
Nyt Pearl Jam-album: Et lidenskabeligt storværk i sig selv
Nogle vil muligvis mene, at Gigaton er albummet, der opsummerer Pearl Jams 30 år lange historie. Hvor bandet overvandt adskillige forhindringer undervejs – stoffer, menneskelige udfordringer, Roskilde 2000 – og blev et af de mest medrivende livebands i den store rockliga. For mig er det nye Pearl Jam-album et storværk i sig selv, snarere end en opdatering af den 30 år lange karriere
Nye americana-plader: Den gode melodi overvinder alt
Musikstilen americana dækker over en bred vifte af kunstnere, hvis sangskrivning bygger på oprindelige amerikanske musikgenrer; soul, blues, rockabilly, folk, country, gospel. I takt med, at country er blevet den næstmest sælgende genre i USA efter R&B/hiphop, har også de nye americana-navne fået større kommerciel succes. Her anmelder jeg tre nye plader, der om ikke andet har det til fælles, at de udforsker alle genrens randområder.
En drama queens bekendelser: Ypperlige Lisa Nilsson taler, synger – og taler
★★★★☆☆
Fra den tidligste barndom til en moden kvinde på 50. I sit show Lisa – Kvinnan som är jag fortæller svenske Lisa Nilsson sin livshistorie. Over to en halv time – uden pause – udfordrer divaen sin mandsdominerede branche og sin egen forfængelighed, usikkerhed og længsler. Det er enormt morsomt, sexet og ikke overraskende super musikalsk – men desværre også noget langtrukkent.
Arethas åbenbaring: Du Almægtige, hvor den film swinger
★★★★★☆
Dokumentarfilmen Amazing Grace har nu premiere med 48 års forsinkelse. Filmen, der følger optagelsen af det mest solgte live gospel-album nogensinde er en dejligt kaotisk og funky hyldest til Aretha Franklin og hendes spiritualitet. “Amazing Grace er en følelsesmæssig åbenbaring af en film. Se den, hvis begreberne “håb” og “musikkens kraft” siger dig noget.
Jan Have
Eriksen
Stikord om mig
- Far til to
- Journalist
- Forfatter
- Foredragsholder
Læs mere
Følg mig