Julens POV podcast – 2. DEL: ‘Affæren i Hipsted og Folkerup’, afsnittene 9 – 16

Julens POV podcast – 2. DEL: ‘Affæren i Hipsted og Folkerup’, afsnittene 9 – 16

Ande-gate kaldes balladen om andefarmen Roast Duck i medierne. Det handler om spændingerne mellem den noget falmede stationsby, Folkerup, og andelslandsbyen Hipsted. Der er forskel på kulturerne i de to byer. Folkerup forsøger krampagtigt at holde fast i en status, som udviklingen for længst har taget fra den. I Hipsted henter man sin inspiration og levebrød inde i hovedstaden.

Et læserindlæg kræver den lokale andefarm lukket for al dens svineri. Og så starter krigen.

I denne podcast møder du selvfølgelig hovedpersonerne businessmanden Birger Bentzen og hans datter Juliane, grønne, miljøbevidste Christina og sønnen Robert Fridild – og Gitte Tutborg.

Du møder også Folkerups ødelagte vartegn, en andeskulptur, formet i terrakotta Den tidligere ungdoms Rudy Duske , en kunstner den veganske kunstkri indfluenceren Bimle Boblesdottir og hendes fan Luna med vestegnsk dialekt. Den narcissistiske medierådgiver Skitte Warcastle – ekspert i viden, som ingen har brug for – hampefestivalarrangørerne Bilbo Madsen og Maria Månestrål. Direktøren for Dansk Kødeksport, den bekymrede, moderlige Mette Fredsjul. Den journalistiske korkprop Henry Qvartrup, overkommunalchefen Kim Hansen, der efter mange års sexchikane er fyret, panikalterapeuten Josef Denaparte

Alt dette og mere til i julens POV podcast:


FIND FØRSTE DEL AF JULENS POV PODCAST HER

POV PODCAST: ‘Isvinteren, Affæren i Hipsted og Folkerup’ – et juleeventyr, 1. del

POV PODCAST: ‘Isvinteren, Affæren i Hipsted og Folkerup’ – et juleeventyr, 1. del

POV PODCAST // JULEKALENDER

Det er isvinter i nabobyerne Folkerup og Hipsted. Iværksætteren Benny Bentzens store andefarm Roast Duck Inc har skabt fremgang i det ellers stagnerende Folkerup. Men Bentzens forhold til miljølovgivningen er afslappet. Fabrikken fylder Langesø, der ligger mellem de to byer, med en stor brun masse. I Hipsted bemærker øko-iværksætteren Christina Fridild forureningen og skriver et læserbrev under titlen ’Luk lortet’.

Det bliver indledningen til et shakespeare’sk drama, eller i hvert fald et drama, i 24 akter.

Lyt til den spændende historie ‘Isvinteren, affæren i Hipsted og Folkerup’ her:

Folkeklubben: Fra ladvognscykel til Højskolesangbogen

Folkeklubben: Fra ladvognscykel til Højskolesangbogen

Folkeklubben:

Med henvisning til Morten Nielsens illegale digtsamling fra 1944, ‘Der brænder en ild’, spørger Kjartan Arngrim i denne podcast:

”Krigen er vundet, hvad foregår der i dansken på vej til arbejde i linje 18 med sikkerhedsnet og pension? Brænder ilden stadig?”.

Svært at tale på de seks millioner andre danskeres vedkommende, men ilden brænder stadig på tiende år i Folkeklubben og Arngrim, der er aktuel med albummet ‘Børn af den tabte tid’.

For seks år siden udgav Folkeklubben albummet ‘Danmarksfilm’. For nylig kom titelnummeret med i Højskolesangbogen. Fra at optræde for fire børn på Nørrebro solgte deres sidste turne 21.000 billetter.

Det siger en hel del om udviklingen i dette band, der med Arngrims ord ”begyndte som et skramlende ladcykel-rockorkester med rejsekuffert, som troede at landet ville lægge sig ned i taknemmelighed”.

Mange lagde mærke til trioen, da ‘Fedterøv’ blev et stort radiohit.

https://da.wikipedia.org/wiki/Folkeklubben

I denne podcast taler Jan Eriksen med Kjartan Arngrim om det hårde arbejde, inspirationen og om trioens historie, de mange referencer i hans tekster, om selvmord på mange planer – og om gruppens musik.

Titlen på det nye album henviser f.eks. til en roman af Marcel Proust. Og så fremdeles. De taler i det hele taget meget. Også om andet end en bøger.
Om titelnummeret, der indledes med Svend Gehrs’ speak til det, som Arngrim kalder en dansk fortidsmarkør på linje med Kennedy- og Palme-mordene, nemlig fodboldkampen Grundlovsdag 1985 i Idrætsparken mellem Danmark og Sovjet. Før internet, mobiltelefoner og SoMe.

”Når man ser klip fra den kamp, er man tættere på H.C. Andersens og Kierkegaards tid end nutiden,” som han siger.

Om drømmen om velfærdssamfundet, der måske er krakeleret. Om øjeblikket, hvor man ikke bliver større – hvor sangen der ikke fandtes i går, findes i dag. Hvor man som sangskriver føler sig på størrelse med skoleskibet København (som Folkeklubben også synger om), Paul McCartney og Dylan. Indtil de andre i bandet siger, at det vil ødelægge nummeret, hvis man spiller på den elektriske guitar.

Podcasten med Kjartan Arngrim er produceret af Jan Eriksen

TV-2 fylder 40: Et svimlende styrt, hvor bunden endnu ikke er nået

TV-2 fylder 40: Et svimlende styrt, hvor bunden endnu ikke er nået

’Det kræver stor rummelighed af alle i et orkester, der har spillet sammen i 40 år,” siger Steffen Brandt i denne podcast.

Desværre kræver det også en vis rummelighed hos dig, der gerne vil høre Brandt og Mediano Musics Jan Eriksen gennemgå TV-2’s 40 år lange historie.

Trods flere tjek af det mobile optageudstyr, senest på Odden – Aarhus færgen på vej til Aarhus og under optagelsen, har det vist sig, at der var en fejl i den ene mikrofonlednings stik. Desværre den, der var tilsluttet Steffens mikrofon. Takket være en professionel lydproducers hjælp er det lykkedes at skabe et resultat, så Steffen Brandts stemme fremstår nogenlunde ok. Men ruderne er duggede i lydbilledet.

I podcasten taler Brandt om alt det, der satte TV-2 i gang efter nogle år under navnet Taurus.

Det handler om den minimalistiske elektropop-inspirerede musik og præcise tekster, om fremmedgørelse og måske en vis inspiration fra Bertolt Brecht, der opfandt begrebet fremmedgørelse – Verfremdung.

Om frygten for fastholdelse, om den indre stemme, der trækker den anden vej, når det bliver for absolut eller alvorligt. Den utrolige trang til at opløse alvoren i humor.

Om trilogien ‘Beat’, ‘Nutidens Unge’ og ‘Rigtige mænd gider ikke høre mere vrøvl’, der blev fundamentet for det TV-2, vi kender i dag.

Om den evige længsel efter den uopklarede kærlighed, og om at tage sig sammen elske det nu, det Satans liv – og ansvaret, der følger med. Om at få hold op det svimlende styrt, der aldrig stopper, og som Brandt stadig forsøger at få hold på i sine tekster. Nogle gange med et resultat, så sangskriveren tænker, ”helt ærlig Steffen B, så klog er du altså heller ikke.”

Undervejs optræder personer som Ib Rehné, Tomas Tranströmer, Per Højholt, Line Jørgensen, Ray Davies, Leonard Cohen, Karl Ove Knausgård, Josefine Klougart, Stine Pilgaard Daniel Dalgaard og Yahya Hassan med sin Kalashnikov, der inspirerede til sangen ’Stille og rolig søndag i Aarhus V’ på det nyeste TV-2-album ‘Tæt trafik i Herning’.

Og vi kommer selvfølgelig også omkring ‘Den sidste turist i Europa’, der udkom tidligere i år.

Musikken:
Ib Rehné, Cairo
Pop (og kun pop)
Bag duggede ruder
Hele verden fra forstanden
Line Jørgensen, Voldom
Kærligheden overvinder alt
Mere sympati på gaderne
Rigtige mænd gider ikke høre mere vrøvl
Stille og rolig søndag i Aarhus V
Fald min engel
Den sidste turist i Europa

Jesper Binzer: Så skal publikum edderman’me ha’ nogle lussinger

Jesper Binzer: Så skal publikum edderman’me ha’ nogle lussinger

D-A-D fejrer 35 årsjubilæum i år. Som de fleste andre har de måtte aflyse koncerter ikke bare i Danmark og flere europæiske lande. Det gælder også Australien/New Zealand. I stedet er det blevet til en stribe corona-rigtige koncerter i Herning og København i november.

Midt i alt dette udkommer Jesper Binzers andet solo-album ’Save Your Soul’ 6. november. Det første ’Dying is Easy’ udkom i 2017.

Jan Eriksen og Jesper Binzer taler om ko-punk, om at udvikle sig som rockband, det amerikanske eventyr og finde ind i sig selv omkring albummet Simpatico. Da britpop og grunge havde taget stafetten, og D-A-D pludselig tilhørte en ældre generation. Om at bruge musikken konstruktivt og fritsættende.

”Når man starter ud med et rockband og får succes med det, er man overbevist om, at man står forrest i nuet. Men det, de fleste af os, altså 99 pct af os, glemmer er, at vi tror, vi stadig står forrest i nuet, selvom der er gået fem år. Man opdager, at man bare løber efter det gældende nu.”

Under coronakrisen har Binzer godt nok fået malet stakittet og fået et tættere forhold til familien. Men han har også pumpet luftmadras aka spillet på den sekstrengede og delvis skrevet og indspillet ‘Save Your Soul’. Fordi, som hans terapeut siger, ’hold dig til det, du er god til, Jesper’.

”Jeg er så langt ude og på vej henimod ringvrag, at jeg ikke kan andet. Og jeg vil ikke noget andet. Jeg elsker det.”

Lydlandskabet #8: #MeToo, sexisme i musikbranchen og sange, der gør ondt

Lydlandskabet #8: #MeToo, sexisme i musikbranchen og sange, der gør ondt

Hvem sagde hvad hvornår? Hvordan definerer man sexisme specielt og hvad med den bevægelse, der kører lige nu, generelt? Og hvor går grænserne for, hvordan Jan og Tanja kan skrive og tale om musik?

Er aldersfascisme overgreb? Er det nedgørende og irrelevant at beskæftige sig med kunstneres udseende? Bør det en gang for alle være slut med seksualiseret sprog, der i årevis har været en fast del af medie- og musikbranchen?

Hvad kan man gøre konkret? Er det nødvendigt med kvoter?
Er der mon nogen, der fortæller Beyoncé, Rihanna eller Cardi B, hvordan de skal se ud på scenen?

Jan når lige kort hilsen til netop afdøde Eddy Van Halen og ikke mindst Van Halens ’Jump’. Mediano Music bor trods alt hos en fodboldpodcast…

Du hører Taylor Swifts ’Dear John’, der handler om psykiske overgreb, og i øvrigt musik af Lærke Emilie, Alanis Morissette, LANY, Laura Oaks og endelig Stella Donnellys smerteligt smukke og desværre evigt aktuelle ’Boys Will Be Boys’, der beskriver en venindes voldtægtshistorie.

Tanja taler om disse initiativer:
hejsoester.com
girlsareawesome.com
beatsbygirlz.org