Album: Malurts ‘Black-Out’. Lev stærkt – og tag konsekvenserne

Album: Malurts ‘Black-Out’. Lev stærkt – og tag konsekvenserne

På ‘Black-Out’ samlede Malurt for alvor inspirationen fra klassisk rock, engelsk ny-rock og den dengang nye, teknologiske digitale pop i en dyster fremtidsvision.

Det er en samtale om:
– at leve stærkt – og indimellem være ligeglad med konsekvenserne.
– mødet med og inspirationen fra ham der fra New Jersey, der endte med at fylde lovlig meget.
– comeback-turnéen i år, der kun kunne blive til noget, hvis tre overvægtige bandmedlemmer tabte 80 kilo tilsammen. ”Det bliver så let patetisk, når fem afdankede mænd stiller sig op på en scene”. Som så meget andet p.t. er turnéen med hele 31 festivaljob i sommer udsat.
– inspirationen fra Martin Scorsese og Robert de Niro og film i det hele taget.
– Warm Guns, The Jam og The Beatles, der inspirerede Malurts signaturnummer ’Mød mig i mørket’.
– om truslen fra det golde eksistentielle mørke, som sangen måske i virkeligheden handler om – for både Falch og værten.
– varmen i møderne mellem Falch og hans fans.
– og barnebarnet, der er blevet stor Malurt-fan efter at have set morfar optræde live.

Mediano Music Album, ‘Black-Out’ er blevet til i samarbejde med DJBFA – Danmarks største forening for komponister og sangskrivere.

Vært: Jan Eriksen
Producer: Peter Rubek Nielsen

Lydlandskabet #7: Koncertsommeren, der blev væk – og #BlackLivesMatte

Lydlandskabet #7: Koncertsommeren, der blev væk – og #BlackLivesMatte

Lydlandskabet #7 med Tanja Brinks Toubro og Jan Eriksen er præget to aktuelle emner, festivalsommeren, der blev væk, og #BlackLivesMatter-bevægelsen og efterdønningerne af drabet på George Floyd den 25. maj i Minneapolis.

Efter lockdown af det meste af verden og efterfølgende aflyste festivaler har der været tusinder af live-streamninger med store og små bands. Når nu de ikke kan komme ud at spille.

Mediano Music støtter alt, der kan fremme livemusikken, heriblandt Live fra VA 15 – et initiativ sat op af Gaffa i samarbejde med Spot Festivalen. I løbet af juni har man kunnet streame livekoncerter med bl.a. Elisha, Undertekst, Marshall Cecil, Liberty – Mattias Kolstrup, Greta og Ida Laurbjerg. I podcasten fortæller Gaffas chefredaktør Sidsel Thomassen om initiativet.
Du kan finde koncerterne på Gaffas Facebookside.

Tanja og Jan taler om festivaler – og kommer bl.a. omkring Kacey Musgraves, Thomas Helmig, Bremer McCoy, Thom Yorke, Haim, City and Colour, Whitney, The Strokes

Og de kommer omkring hjælpepakken, der delvis blev væk, og som sagt om #BlackLivesMatter og den sorte musik, der er baggrund for al moderne rock, uanset genrer.

lydland jan tanja.jpg

Der er musik med Marshall Cecil, Prisma, Michael Kiwanuka, der skulle have spillet på Tinderbox i år og Sampa The Great og Arlo Parks, der skulle have spillet på Roskilde i år.

Lydlandskabet #7 er optaget før Roskilde Festivalen 16.6 offentliggjorde en stribe af de navne, der optræder på Festivalen i 2021.

Det er den første Lydlandskabet, hvor Jan ikke får nævnt Bob Dylan. Og Tanja næsten ikke australsk rock.

Køb den, stjæl den eller lån den – en podcast om musiktyveri, inspiration og fællesej

Køb den, stjæl den eller lån den – en podcast om musiktyveri, inspiration og fællesej

Dén melodi er stjålet fra dét nummer. Eller er melodien, teksten, manuskriptet, oplægget, ideen direkte kopieret efter en anden rettighedshavers forlæg?

Og der kom ikke mindre rav i rettighedsbasaren efter de første samplere begyndte at dukke op midten af 1980erne – efterfulgt af internettet ti års tid senere.

I denne podcast tager Mediano Music dig med gennem en håndfuld sager. Nogle endte med en dom, andre ikke. Nogle domme blev retningsgivende for kommende års praksis.

Nogle ’sager’ blev aldrig en sag. Nogle burde måske have været.

Er en rejse forbi kunstnere som Peter, Paul & Mary, John Lennon, The Rolling Stones, K.D. Lang, Taylor Swift, Right Said Fred, The Verve, George Harrison, The Chiffons, Afrika Bambaataa, Kraftwerk, KLF, Edelweiss, ABBA, Vanilla Ice, Queen, David Bowie, Robin Thick, Pharrell Williams, Marvin Gaye, John Fogerty – og det efter sigende mest samplede loop nogensinde – The Amen Break.

Du kan læse meget mere om musikrettigheder her:

kum.dk/uploads/tx_templavoil…vem_ejer_musikken.pdf

Vært og produktion: Jan Eriksen

Da The Beatles stoppede – en samtale om Abbey Road og Let it Be

Da The Beatles stoppede – en samtale om Abbey Road og Let it Be

I år det 60 år siden en nordengelsk rock’n’roll-gruppe fandt på at kalde sig The Beatles. Lige nu er det 50 år siden, gruppen udgav sit sidste album ‘Let it Be’.
I løbet af de mellemliggende ti år kom John, Paul, George og Ringo til ikke bare at revolutionere musikscenen i sig selv – de står i dag som enkelt værk om nogen som soundtracket til 60’ernes forandringer i levevis og tankemåde.
At The Beatles stadig er relevante i dag er der mange beviser på – for eksempel symboliseret i det faktum, at det niende rigeste firma i verden i 2020 (omsætning 1.500 mia. kr.) lod sig inspirere af The Beatles og tog navn efter deres pladeselskab Apple Records.
Mediano Musics Jan Eriksen har besøgt Beatles-eksperten Per Wium i dennes kolonihave. Det blev en samtale i forårssolen om de sidste to år, The Beatles eksisterede.
Om de to sidste album ‘Abbey Road’ og ‘Let it Be’, der blev indspillet i omvendt rækkefølge. Om musikken, sangene, om de fire beatlers roller, om et band, der i løbet af en kort koncert på et tag i London beviste, at de stadig var et fedt band udenfor studiet.
Om splittelse, uenigheder og det endelige brud. Og den kærlighed til musikken, der holdt til det sidste. Om alt det, der skabte den sidste musik fra bandet, der kom for at blive.
Per Wium er musiker og musikjournalist. Hans speciale er The Beatles og deres musik. Han er forfatter til bøgerne ’Beatles for alle’ og ’Så hårene rejser sig’.
Vært: Jan Eriksen
Producer: Thomas Nørskov

The Beatles – kort

1957

Marts – John Lennon danner skifflegruppen The Quarrymen

Juli – Paul McCartney bliver medlem af The Quarrymen

August – The Quarrymen optræder i The Carvern I Liverpool for første gang

1958

Februar – George Harrison bliver medlem af The Quarrymen

Juli – The Quarrymen optager deres første numre

1960

Gruppen, nu The Silver Beetles, består af John Lennon, Paul McCartney, George Harrison, Stuart Clifford og Pete Best.

August – gruppenavnet ændres til The Beatles

Efterår – optræder I Hamburg

1961

Juli – får fast engagement i The Cavern Club i Liverpool

1962

Januar  – første album My Bonnie med sangeren Tony Sheridan udsendes.

Januar – Brian Epstein bliver manager.

August – Ringo bliver fast medlem, og The Beatles får sin endelige form.

1963

November – EP’en The Beatles og LP’en With the Beatles udsendes.

1964

Januar – første optræden på Ed Sullivan-show i USA.

Juni – The Beatles spiller i K.B. Hallen

Juli – LP’en A Hard Day’s Night udsendes.

1965

August – LP’en Help! Udsendes

December – LP’en Revolver udsendes

1966

August – LP’en Revolver udsendes

1967

Juni – LP’en Sgt. Pepper’s LOnely Hearts Club Band udsendes

November – LP’en Magical Mystery Tour udsendes

1968

Februar – marts – The Beatles rejser til Indien for at studere hos guruen Maharashi

Juni – LP’en Yellow Submarine udsendes

November – The Beatles (Det hvide dobbeltalbum) udsendes

1969

Januar – The Beatles’ sidste offentlige optræden på taget af Apple Records

September – John Lennon fortæller internt, at han stopper i The Beatles.

September – LP’en Abbey Road udsendes

1970

April – Paul McCartney forlader The Beatles. Gruppen opløses.

Maj – LP’en Let it Be udsendes

Mediano Music Album: Det smukkeste vidnesbyrd om kærlighed

Mediano Music Album: Det smukkeste vidnesbyrd om kærlighed

KiraI 2017 døde Kira Skovs mand Nikolaj Munch-Hansen pludseligt. De første par måneder lå Kira Skov i sin seng med sin og Munch-Hansens søn og Munch-Hansens datter.

“Jeg havde følelse af at jeg havde brug for at lukke ned. Den oplevelse er et enormt chok. Alt det, jeg troede, at Nikolaj og jeg skulle nå. Vi var jo midt i et projekt. Jeg havde brug for at skrive. Uden at det var en bevidst overlevelsesstrategi. Jeg ledte efter Nikolaj i alt, hvad jeg foretog mig,” siger hun blandt andet i podcasten.

Herudaf udsprang albummet ‘The Echo of You’ – Kira Skovs kærlighedserklæring til sin afdøde mand.

I sin anmeldelse på POV.International af skrev Jan Eriksen:”Skulle man sådan en forårsdag blive grebet af en trang til at lægge en alen eller to til det, man i forvejen bilder sig ind, at man ved om kærlighedens væsen, findes der lige nu ikke et smukkere musikalsk vidnesbyrd at fordybe sig i end Kira Skovs album ‘The Echo of You’.”

I denne podcast fortæller Kira Skov om tilblivelsen af albummet, hvor intet er ligegyldigt, overflødigt eller halvhjertet.

Mediano Music Album: Medlemmer Mediano Musics redaktion udvælger danske album, som har gjort særlig stort indtryk. Og taler med kunstnerne om tilblivelsen.

Mediano Music Album er støttet af DJFBA – Danmarks største forening for komponister og sangkrivere.

kira3.jpeg
  • KIRA SKOV:

  • Født 6. juni 1976. I februar i 2017 mistede hun sin mand, Nicolai Munch-Hansen, de

  • KIRA SKOV:

  • Født 6. juni 1976. I februar i 2017 mistede hun sin mand, Nicolai Munch-Hansen, der også er far til sønnen Morgan. Som 17-årig rejste Kira Skov til London, hvor hun mødte den 17 år ældre guitarist Eve, som hun fulgte til USA. Hun flyttede tilbage til Danmark i 2002.

  • Hendes første band Kira & The Kindred Spirits markerede sig hurtigt som liveorkester med Skov som dynamisk kraftcenter.
    I den store offentlighed blev Kira Skov for alvor kendt ved at synge duet med Lars H.U.G. til Rock’n’royal i 2004 umiddelbart før brylluppet mellem kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.

  • I 2007 blev Kira & the Kindred Spirits opløst. Kira Skov forfulgte en solokarriere i samarbejde med sin mand, Nicolai Munch-Hansen. Sammen med trip-hop-stjernen Tricky har hun i 2008 optrådt på festivaler i Europa, Japan, Korea og Rusland.

  • I 2008 udkom Kira Skovs første soloplade ‘ The Rail Train, the Meadow, the Freeway and the Shadows’. I 2013 udgav Skov sit tredje soloalbum ‘ When We Were Gentle’, der også udkom i Tyskland, Frankrig, Polen, Japan og Taiwan. Hendes nummer ‘ Now I Know’ fra 2015 bliver spillet i tv-serien ‘ Bones’.
    I 2017 udkom albummet ‘In the Beginning’, som blev indspillet i en nedlagt kirke i Estland.

Lydlandskabet med Jan og Tanja #6: Aflyste festivaler, Eurovision – og alle de gode nyheder

Lydlandskabet med Jan og Tanja #6: Aflyste festivaler, Eurovision – og alle de gode nyheder

Tanja er en af de få danskere, der faktisk har nået at deltage i en festival i år, by:Larm i Norge, hvor hun oplevede en mindre åbenbaring – Kamara.

Jeg skulle have været på Tønder Festival senere i år. Det havde jeg glædet sig til – blandt meget andet havde han set frem til at opleve folk-country legenden John Prine, som desværre døde d. 7. april som følge af Corona-smitte. Et par mindeord om Prine.

Men ikke kun festivalerne er aflyst. Heller ikke Det internationale Melodi Grand Prix finder en vinder i år. En kendsgerning, der ikke ligefrem har ødelagt Tanjas nattesøvn. Men jeg har et bud på en klar vinder – en meget anderledes grandprix-sang, der får både producer-Thomas og Tanja til at miste mælet. Et kort øjeblik.

Og så er der ord om SPOT festivalen, Karrierekanonen, det særlige kærlighedsforhold mellem ABBA og Australien, musikkopiering og diverse nyheder. Og der er musik med Bathsheba, Sonja Hald og Lime Cordiale.

Værter: Tanja Brinks Toubro og Jan Eriksen
Producer: Thomas Nørskov