

I begyndelsen af marts udkom Dizzy Mizz Lizzys ’Alter Echo’ – et anderledes rockværk, der med Tim Christensens ord er et farvel til fænomenet Dizzy Mizz Lizzy.

‘Storbyens små oaser’ – Historien om C.V. Jørgensen og Det ganske lille band
Jeg har via Skype interviewet C.V. Jørgensens daværende trommeslager René Wulff, der bor på Tenerife. I 2018 udgav René Wulff bogen ’Det ganske lille band – mine år med C.V. Jørgensen’.
Desværre er hverken den daværende C.V. Jørgensen-bassist Erik Falck eller guitaristen Ivan Horn blandt os længere. Carsten Valentin Jørgensen giver ikke interviews.
I denne podcast fortæller René Wulff om, hvordan bandet C.V. Jørgensen blev skabt, hvordan klassikere som Det ganske lille band, Entertaineren, Fra en teleboks og Bellevue blev optaget i Sweet Silence Studiet. Om det tætte samarbejde, den gode kemi. Inspirationen fra Amerika.
Om det legendariske coverfoto. Om dynamikken, der kittede bandet sammen og hvad, der førte til at Carsten Valentin efter et par år nåede frem til, at vi alle okay sammen, men måske bedre hver for sig.
C.V. Jørgensen bestod i en periode også af guitaristen Thomas Grue og mod slutningen af keyboardspiller m.m. Lotte Rømer.
Og, nå ja. Eftersom storbror Mediano jo er en fodboldkanal, kommer vi endnu en gang omkring EM 1992. Syngende.
Producer: Thomas Nørskov.
Mediano Music Album er sponseret af DJBFA – landets største komponistforening for professionelle komponister og sangskrivere.
Udover Carsten Valentin Jørgensen, Ivan Horn, Erik Falck og René Wulff medvirker disse på ‘Storbyens små oaser’: Sang: Claus Wolter, Stig Kreutzfeldt (teknik), Niels Henriksen (producer), piano: Per Wium, saxofon: Niels Harrit, violin: Martin Andersen

Historien om Den Fjerde Væg
Trioen Den Fjerde Væg er aktuel med albummet ‘Jamais Vu’ og singlen ‘Evig morgen’. Siden det første møde mellem Lasse Aagaard og Rune Risager på Ollerup Højskole i 2002 har gruppen udsendt fire album.
Den Fjerde Vægs enormt stemningsskabende musik og særegne lyrik minder ikke noget andet.
For de tre medlemmer af Den Fjerde Væg har musikken altid været den store, altomsluttende interesse. Deres collageagtige popmusik udfordrer både sig selv og sine lyttere.
I denne popcast taler Lasse Aagaard og Rune Risager om musikken og om deres fællesskab, der samtidig er et projekt og et venskab. Om ‘en masse sjove inspirationskilder, men hvad kan vi gøre for at vi først og fremmest er os selv’.
Inspirationskilder – alt fra det danske kultband Tys-Tys, Steen & Stoffer, Tom Kristensen, klassisk musik, The Beatles, The Beach Boys.
Popcasten er produceret med støtte af DJBFA – Danmarks største forening for komponister og sangskrivere.
Vært: Jan Eriksen
Producer: Peter Rubek Nielsen

De kaldes Europas bedste Queen tribute-band – men ‘der var kun én Freddie’.
Mediano Musics Jan Eriksen taler her med bandets sanger Bjarne Baisner om den overraskende succes – vejen fra Ikast over en fest i Aarhus og den første koncert i Kemisk Kantine på Aarhus Universitet – helt over til de amerikanske landeveje.
De taler om alt det, der drev Freddie Mercury, Brian May, Roger Taylor og John Deacon og gjorde dem til det største britiske band efter The Beatles.
Om hvad der skete den aften den 26.6.92, da Bjarne hørte ‘We are the Champions’ for første gang. Efter det danske fodboldlandsholds sejr over Tyskland i EM-finalen.
Om hvordan Bjarne finder grænsen mellem Bjarne og Freddie – om sit møde med Roger Taylor og Brian May. Og meget, meget mere.
Og mon ikke de kommer omkring ‘Bohemian Rhapsody’.
Du kan lytte til podcasten her:
Vært: Jan Eriksen
Producer: Peter Rubek Nielsen

Lydlandskabet med Jan og Tanja #5: Nørderi, Spotify-opdagelser og guilty pleasures
En udgave af Lydlandskabet vil være utænkelig uden, at 1: Jan får nævnt Bob Dylan, 2: Tanja taler om australsk musik.
Forbered dig på en musikalsk rejse omkring Liam Gallagher, topnavn på årets Tinderbox, Vegas Udvalgte, specielt Ganger og Ida Laurberg, den canadiske folk/countrysanger William Prince, australske Thelma Plum, dansk-maliske Faratuben, der optræder på Roskilde Festivalen i år, den britiske popduo Oh Wonder og endelig løftes sløret for sammenhængen mellem svenske Lisa Nilsson, Brasilien, den ikoniske film ”Breakfast at Tiffanys”, Audrey Hepburn og blåbær.
Værter: Jan Eriksen og Tanja Brinks Toubro
Producer: Tanja Brinks Toubro
Hør flere Mediano Music-programmer her:

Hanne Boel – fra Blast til Danmarks bedst sælgende kvindelige kunstner
Er Hanne Boel tilbage? Næh, hun har aldrig været væk.