Fortællingen om Peter Sommer – Er det mig, der er skør? Eller kender I det også?

Fortællingen om Peter Sommer – Er det mig, der er skør? Eller kender I det også?

Her er hele historien om Peter Sommers vej fra 8660 Skanderborg og duoen Superjeg til det nye album “Stærk strøm hen over ujævn bund”.

I denne podcast taler jeg med Peter Sommer om den med Valby Bakke, som han egentlig mest skrev, fordi den ville være let at gengive live. Om C.V. Jørgensen, inspirationen, kunsten at få tigger til at rime på Blicher, ordenes dobbelte betydning, venskabet med Simon Kvamm, den fornyede popularitet og arbejdet for at få os til at forstå, at han er andet og mere end den sørgelige melankoliker.

Vidste du at:

At Superjeg blev dannet efter en koncert med Fielfraz – dem med Claus Hempler?

Sommer skrev “Tigger”, mens han som wannabe Charles Bukowski boede i en lejlighed på Vesterbrogade?

Det kan lade sig gøre at få inspiration fra Håkan Hellström og Massive Attack ned samme flotte ballade?

Denne udgave af Mediano Music er produceret i samarbejde med DJBFA – Danmarks største forening for sangskrivere og komponister.

jan peter.jpg

Vært: Jan Eriksen

Producer: Peter Rubek Nielsen

Negative Creep eller geni: Special om Punk, Nirvana, Kurt Cobain – og hvad kan vi lære?

Negative Creep eller geni: Special om Punk, Nirvana, Kurt Cobain – og hvad kan vi lære?

Velkommen til halvanden times støj og nørderi om en martret og usædvanligt kreativ musiker, der var med at nydefinere rockmusikken.
Henrik Tuxen er personligt ven med og har mødt med de fleste af de afgørende personligheder i grunge. Blandt andre Eddie Vedder fra Pearl Jam og Nirvanas manager David Goldberg. I sin kommende bog fortæller han historien både om grunge, Nirvana og om alt det uden om.

  • Var Nirvana nyskabende eller var det punk om igen?

  • Hvor kom Kurt Cobain fra – musikalsk og personligt?

  • Hvorfor er Kurt Cobain blevet en af rockmusikkens største myter?

  • Hvad gjorde ham speciel?

  • Hvad var det, der martrede Kurt Cobain?

  • Hvorfor blev Nevermind, Nirvana og Kurt Cobain så stort?

  • Og hvorfor burde vi hellere gå en tur med et barn end dvæle ved myten?

  • Og hvor kommer Greta Thunberg ind i billedet?

  • Og så skal vi selvfølgelig også omkring 26. juni 1992 – Roskilde Festivalen og Nya Ullevie i Göteborg.

nirvana.png

Vært: Jan Eriksen

Producer: Thomas Nørskov

Telefon til afdøde: En mørkere og dybere Dan

Telefon til afdøde: En mørkere og dybere Dan

Musikken til de to første album ‘Pas på pengene’ og ‘Glad i åbningstiden’ blev indspillet i 1992/93 på et tidspunkt, hvor Dan Turèll ikke vidste, at han var syg. Han døde af kræft den 15. oktober 1993.

En dag inden udgivelsen af ‘Pas på pengene’ sad Halfdan E og Dan Turèll på deres pladeselskab og talte om den forestående reception. Som Halfdan E siger i podcasten:

‘Min kæreste har lige forladt mig. Jeg har det virkelig skidt,’sagde jeg. ‘Den tror jeg, at jeg kan toppe. Min læge har lige fortalt, at jeg har et halvt år tilbage at leve i,’ sagde Dan.

Forinden havde de indspillet en masse tekster, som Halfdan satte musik til. Det blev et hit. Et udtryk som ‘Jeg holder af hverdagen’ er forlængst blevet en del af den danske sprogskat.

Hør Jan og Halfdan tale om:

  • Dan Turèlls folkelighed og rolle som både punk og pop. Og hans holdning til det.

  • Onkel Dannys dobbelthed som både satirisk betragter og en fordomsfri, helhjertet del af Danmark. Hør det dokumenteret i det formidable nye ‘nummer’ ‘Biografi & Testamente’.

  • Dan Turèlls enestående evne til at beskrive stemninger – især i miljøet omkring det elskede Vesterbro.

  • Teksten ‘Driverdage’, der med på ‘Telefon til afdøde’. En hyldest til datteren Lotus. Det er ingen hemmelighed, at Lotus’ barndom ikke altid var lykkelig. Her får Dan Turèll en stilfærdig stemme.

Vært: Jan Eriksen

Producer: Peter Rubek Nielsen

dt.jpg
Lydlandskabet med Jan og Tanja – årets bedste internationale album

Lydlandskabet med Jan og Tanja – årets bedste internationale album

Lydlandskabet med Jan og Tanja - årets bedste internationale album

Lydlandskabet er på musikalsk og emotionelt roadtrip med Lana, et solbeskinnet frikvarter med Ten Fé, der ifølge Tanja lyder som Springsteen, War On Drugs og The National.

Det viser sig, at Tanja og Jan beskæmmende nok har glemt titlen på Arctic Monkeys seneste album. De er en tur omkring Nashville og alt det, country også er – og i den sammenhæng en uundgåelig smutvej omkring Knoxville, Tennessees egen Dolly Parton.

Stor og flot folklyd med Tanja store, uforbeholdne kærlighed – verdens bedste liveband! – Bear’s Den, der for nylig spillede i Vega.

Via årets TInderbox Festival videre til Sheryl Crow og hendes seneste og sidste album Threads, hvor hun blandt andet synger en intens duet med Keith Richards.

Endnu en folk-inspireret kunstner, Dermot Kennedy, der netop har givet en forrygende koncert, også i Vega.

Og da det nu er jul, slutter Lydlandskabet på en højstemt gospel-node med Emili Sandé.

Undervejs glemmer Jan, der synes, han skal spille smart, at den amerikanske præsident, der i sin eftertid blev kendt som FDR, også havde et rigtigt navn – nemlig Franklin D. Roosevelt.

Du kan høre afsnittet her:

Værter: Tanja Brinks Toubro og Jan Eriksen

Producer: Thomas Nørskov

Amerika er et fantastisk land. Og et fantastisk dumt land

Amerika er et fantastisk land. Og et fantastisk dumt land

Karrieren har fulgt mindst to spor – musik og film. Klubien er en af de mest erfarne i filmbranchen, når det gælder animationsfilm og for den sags skyld også almindelige spillefilm. CV’et tæller film som ’Shrek’, ’Toy Story’, ’Løvernes konge’, ’Biler’ og ’Monsters Inc.’. Lige nu storyboarder han den nye tv-serie-version af ’Ringenes Herre’, som Amazon har købt rettighederne til for 250 mio. dollars.

Om det og selvfølgelig især musikken taler han med Mediano Musics Jan Eriksen i denne podcast. Blandt andet kan du – om ikke andet til glæde for Jans indre popsvin – for første gang høre nummeret, der skulle have været opfølgeren til ’Kom tilbage nu’.

J%C3%B8rgen+Tegning.jpg

Jørgen nåede også lige at lave en lille tegning til Mediano ,før han gik.

Du kan høre hele interviewet her:

Hør blandt andet om:

–       Hvordan det gik til, at Klubien i dag har nogle hidtil uudgivne Stevie Wonder-numre gemt derhjemme.

–       Tiden med Danseorkestret.

–       Skilsmissen – måske – mellem ham og Danseorkestrets Jacob Andersen.

–       Klubiens cowboyliv.

–       Den amerikanske drøm, der blev virkelighed – med opture og nedture.

–       Kærligheden til The Big Lebowski og The Dude.

–       Overvejelserne om at flytte hjem og tage tredje akt i Danmark – og tjene til sommerhuset.

J%C3%B8rgen+Erik.jpg

Værter: Jan Eriksen
Producer: Peter Rubek Nielsen

Magi i Luften – med Poul Halberg

Magi i Luften – med Poul Halberg

Tidligere i år fyldte Poul Halberg 60. Det fejrer han med en ny single med sit orkester Halberg & Friends, ’Godaften & Farvel’. Og der er mere på vej.

Lyt her til Mediano Musics Jan Eriksen samtale med Halberg om en karriere, der begyndte med fascination af guitarister som Jimi Hendrix, Eric Clapton og Jimmy Page. Poul Halberg fik sin første guitar som seksårig, senere gav fritidsjobbet som avisbud ham råd til en forstærker.

Så kom 1970erne med jazzrock, Halberg Larsen, Ray Dee Ohh, et to årtier langt samarbejde med Lis Sørensen og lejlighedsvis tilbagevenden til bluesrocken. Dertil kommer en masse andet arbejde som producer og blandt andet som komponist på tv-serien ’Lilyhammer’ – indtil Steven van Zandt selv fik tid til at skrive.

halberg.jpg

Og nå ja, Halberg har spillet på samme hold som Frank Arnesen, Michael Laudrup og Preben Elkjær – med sin guitar.

Den udgave af Mediano Music er produceret i samarbejde med DJBFA – Komponister og sangskrivere. Organisationen, der har flere end 1.600 medlemmer er den største brancheorganisation af danske rettighedshavere indenfor musikken.

Du kan høre afsnittet her:

Værter: Jan Eriksen
Producer: Peter Rubæk