Fra et hundehus på Vestegnen til Royal Arena (og USA)

Fra et hundehus på Vestegnen til Royal Arena (og USA)

På bare tre år er Phlake vokset fra en duo, som alle omtalte som et håb til et navn, der nu tør binde an med at optræde i Royal Arena som hovednavn. Hvilket sker 8. november i år. Phlakes eneste indendørs koncert i år.

Mediano Music havde tidligere på året den musikalske R&B-duo Phlake på besøg. Mads Bo Iversen og Jonathan Elkær skiftede for en kort stund Phlake Mansion ud med Mediano-studiet i Nordvest til en snak om duoens vej fra Albertslund til Danmarks største koncertsal.

Det blev på duoens eget ønske til to afsnit, hvor vært Jan Eriksen interviewede dem hver især om opvæksten i Albertslund, om at vokse op i skyggen og og med drengene fra Suspekt, hvordan de to fandt hinanden og hvilken musik, der inspirerer gruppen til at lave den musik, de gør.

Vi anbefaler at begynde med første del og derefter tage anden del.

Du kan høre del 1 med forsangeren Mads Bo Iversen her:

Du kan høre del 2 med Producer Jonathan Elkær her:

Vært Jan Eriksen
Producer: Thomas Nørskov


Sådan finder du Mediano Music:

Læs mere om Mediano Music her.

Mediano Music er en ny podcast drevet af erfarne og begejstrede stemmer, men også er dette site, som du er landet på her.

Vi bygger mediet stille og roligt, som vi også gjorde, da Mediano blev skabt i 2016 som et medie, der dengang primært lavede sport på en speciel måde – til hovedet, med hovedet og drevet af passion, perspektiv og en ambition om at gå lidt dybere.

Lyt til flere afsnit her:

Jørn Jeppesen – Solist og Kim Larsens sidste Impresario

Jørn Jeppesen – Solist og Kim Larsens sidste Impresario

Jørn Jeppesen er for nyligt sprunget ud som solist, men før det har en en lang karriere, der blandt andet byder på 5 år som medlem af Kim Larsen & Kjukken, manager for Magtens Korridorer og 17 år som manager eller rettere impresario for Hr. Larsen.

Mediano Music er i dette afsnit draget vest på og har sat Kim Larsens tidligere manager, Jørn Jeppesen stævne i Odense. Det blev en lang snak, der begynder med den danske fodbold EM-sejr i 1992, men hurtigt bevæger helt ind, hvor vi alle bliver lidt klogere på såvel mennesket, men også musikeren Kim Larsen.

Du kan høre hele interviewet her:

<

Hør blandt andet om:

  • Jørns nye soloprojekt.
  • Hvordan Jørn kom i kontakt med Kim Larsen.
  • Historier om Larsens tidligere manager Frank Steen og et band i DDR.
  • Et unikt venskab mellem Jørn og Kim.
  • Vi erfarer, at kernen i en af 10ernes helt store festival-kontroverser måske ikke var helt så sort/hvid, som man troede.
  • Og mange skønne andre historier fra et liv i musikbranchen.
Jeg er jo ikke Amy Winehouse

Jeg er jo ikke Amy Winehouse

Katinka Bjerregaard er tekstforfatter og frontfiguren i bandet, der bærer hendes navn. Bandet har eksisteret siden 2012 og er blevet kaldt alt lige fra 70’er rock til protestband til det nye Amy Winehouse. Selv mener Katinka og band, at det er noget pjat. De er bare Katinka.
Mediano Music har haft besøg af forsanger for Katinka, Katinka Bjerregaard. Det blev en lang snak om tankerne bag Katinkas musiske univers, kærligheden til litteratur og det at turde at skrive tekster med indhold, kant og holdninger. En ærlig snak om op og nedture i livet såvel som i musikken.

Du kan høre hele interviewet her:

Hvorfor Katinka er opkaldt efter en Herman Bang-karakter.

Om at skrive helt personlige sange.

Hvor inspirationen kommer fra?

Om tiden i DR’s Karriere kanonen.

Om Katinkas egne op og nedture.

Om at skrive sange til folk, der ikke har en sang.

Om altid at give sig tid til at snakke med sine fans.

Katinka kommer også med en opsang til sundhedssystemet med sangen ‘sagsforagt’.

The Rolling Stones Special med Steffen Jungersen

The Rolling Stones Special med Steffen Jungersen

I vores Mediano Music Special sætter vi luppen over et enkelt eller flere albums fra en enkelt kunstner eller en overset periode fra en kunstner , der af den ene eller anden grund er blevet lidt overset af musik politiet, og nu er tiden så kommet til The Rolling Stones.

Det blev til en hyggelig snak om tiden i The Rolling Stones fra 1980’erne til nu, hvor mange mener, at de har lagt deres storhedstid bag sig. Det vil Dr. Rock aka Steffen Jungersen dog gerne slå et slag for, at de ikke nødvendigvis har.

Læn dig tilbage og gør dig parat til historier om Mick, Keith, Charlie og Ronnie… The Rolling Stones!

Vært: Jan Eriksen
Producer: Thomas Nørskov

Du kan høre hele interviewet her:

Hør i dette afsnit blandt andet om:

  • Hvordan bandet var så tæt på at gå i opbrud, at Mick og Keith indspillede flere numre i hvert sit studie, da de ikke kunne være sammen.
  • Hvordan Keith Richards smed en ung producer ud på røv og albuer, da denne vovede at pille med mesterens guitar-track.
  • Om Charlie Watts fortid i et dansk jazzband.
  • Steffens bud på, hvad der er hemmeligheden bag den magisk ‘The Rolling Stones’-sound.
  • Og mange andre gode historier

Sådan finder du Mediano Music:

Læs mere om Mediano Music her.

Mediano Music er en ny podcast drevet af erfarne og begejstrede stemmer, men også er dette site, som du er landet på her.

Vi bygger mediet stille og roligt, som vi også gjorde, da Mediano blev skabt i 2016 som et medie, der dengang primært lavede sport på en speciel måde – til hovedet, med hovedet og drevet af passion, perspektiv og en ambition om at gå lidt dybere.

Søren Andersen om vejen fra Lillebælt til Deep Purple

Søren Andersen om vejen fra Lillebælt til Deep Purple

Det er muligt, at ikke alle musikelskere ved, hvem Søren Andersen er, men alle i musikbranchen ved, hvem han er. Foruden at være en af Danmarks allerbedste guitarister, der har spillet sammen med gud og hver mand, er han også medejer af Medley Studioes.

Mediano Music er i dette afsnit taget fra de vante rammer i Mediano Studiet til Vesterbro og Medley Studios, hvor vi havde sat Søren Andersen stævne.

Det er nok ikke alle, der ved, hvem Søren Andersen, men har man lyttet til dansk musik i de sidste 10-20 år er det næsten umuligt ikke at have stødt på noget, han har haft en finger med i, som studiemusiker, producer eller medejer af Medley Studios.

Det blev til en lang snak om en karriere, der startede som 16 årig og stadig kører for fuldudblæsning som producer og en kommende verdens turné med rocklegenden Glenn Hughes fra blandt andet Deep Purple.

  • Hør blandt andet, hvordan gangsterer måske eller måske ikke brændte hans første studie af.
  • Hvordan sangen Smoke On The Water kom til at spille en særlig rolle i hans liv.
  • Hvordan en støttekoncert var med til at skabe startkapital til købet af Medley Studios.
  • Hvordan han endte med at vikariere for Stig Pedersen på bas for D:A:D.
  • Hvordan Kim Larsen gav ham tilnavnet Søren Langhår.
  • Hvordan en aften med Tim Christensen og Kasper Eistrup næsten var endt med et dansk KISS coverband.
  • Og hvordan han endte på en verdens turné med Glenn Hughes.

 

Du kan høre hele interviewet her:

Chief 1 – Historier fra en lang karriere fortalt af Chefen selv

Chief 1 – Historier fra en lang karriere fortalt af Chefen selv

Chief 1 har i sin lange karriere arbejdet sammen med kunstnere som Sanne Salomonsen og Kim Larsen og præget en række andre musikere og personligheder i musikkens verden.

I denne udsendelse fortæller Chief 1 om sin karriere, en rejse til USA med ‘Bamse’, der aldrig blev til noget, hans introduktion til Hip-Hop, hvordan har arbejdede sig ud af en depression og chefen når da også lige at give sit besyv med på situationen i den danske musikbranche anno 2019.

  • Hør, hvordan Lars Pedersen fra Tårnby endte som Chief 1 og hør mere om Chief 1’s nye soloprojekt.
  • Hør om Rockers by Choice, der nu skal på turné i Danmark.
  • Hør, hvordan hans bror sendte bånd hjem fra USA og var med til at præge lillebror hjemme i Danmark
  • Hør, hvordan dansen var lige så central som musikken
  • Hør, hvordan faderen spillede på Oksen i Kastrup med musikere som Jens Rugsted og mange af de musikere, der i mindst et årti var cremen af eftertragtede danske musikere
  • Hør hvordan Kim Larsen en dag fortalte Chief 1, at det var faderen, der var med til at få ham til at interessere sig for musik
  • Hør om Remée, Sound of Seduction og mange andre projekter, som han har haft fingrene i.

Chefen har travlt, men ikke så travlt, at han ikke havde tid til at bruge et par timer i studiet med os. Det er der kommet denne skønne podcast ud af.

Du kan høre hele interviewet her:

Chefen har travlt, men ikke så travlt, at han ikke havde tid til at bruge et par timer i studiet med os. Det er der kommet denne skønne podcast ud af.

Du kan høre hele interviewet her: