af Jan Have Eriksen | feb 11, 2023 | Podcast
10. februar udkom så pladen, hvor de med egne ord undersøger ”felterne mellem klassisk musik, elektronisk musik, rock og danske tekster”.
Jan Eriksen inviterede dem i POVs studie til en samtale om samarbejdet. Hvordan opstod musikken i det intime rum i deres hjem ved den klassisk uddannede Marina Botes klaver? Hvordan er albummet opstået – musikalsk og tekstligt, hvordan er deres samarbejde – og hvor kommer den musikalske inspiration fra. Og hvordan er det at synge på dansk på et helt album?
”Jo, det er lidt grænseoverskridende at synge på dansk, men jeg har haft lyst til det i mange år. Det skulle løsrive sig fra det, jeg ellers har lavet i mange år, Sort Sol og andre projekter, og blive fuldført med Marina,” siger Steen Jørgensen i podcasten, og tilføjer om den turne, der følger op på albummet:
“Jeg har heldigvis altid nerver på, men det er gode nerver. Der skal helst være nerver på.”
“Vi ville undersøge, hvordan det ville gå, hvis vi byggede bro mellem vores respektive verdener,” siger Marina Botes.
Nummeret “Dråberne” peger på et af albummets temaer, tiden – og hvordan vi bruger den, og måske ikke bruger den:
”Nummeret er et stille, diskret opgør med, at tingene går så stærkt. Det er virkelig rart at give sig selv lov til at gå i ring. At man kan forsvinde og miste tidsfornemmelsen. Det ligger også indlejret i teksten, for når sommerregnen falder går man ofte i ring indenfor. Eller går udenfor og dufter til den.”
“Maskemand” handler om de masker, vi iklæder os, ofte mange i løbet af dagen. Og for den sags skyld også masken, Steen Jørgensen selv iklæder sig, når han stiller sig op på scenen som midtpunkt i Sort Sol, som solist eller nu med Marina Botes.
”Det er jo også et rollespil at stå på scenen. Masken er også en måde at overleve på. At man kan træde ind i en rolle og have noget for sig selv. Og jeg mener også, at man har ret til det,” siger Steen Jørgensen.
I podcasten kommer Steen, Marina og Jan Eriksen en tur omkring et ørkenlignende område i Sydafrika, der eftersigende ser ud, som da jordkloden var beboet af dinosaurer, og Rudolf Tegners skulptur Herakles og Hydraen ved Kronborg og tegneren og grafikeren Palle Nielsen.
Desuden lidt nørdesnak om bl.a. ”uafrystelige” Leonard Cohen, The Beatles “Eleanor Rigby” og såkaldt barok pop, Richard Strauss’ ”Vier Lezte Lieder”, Moody Blues og Roxy Music.
Lyt til podcasten her:
Stream episode Steen Jørgensen og Marina Botes – rockmusik møder klassisk: Vores musik må meget gerne være åben by Mediano Music podcast | Listen online for free on SoundCloud
af Jan Have Eriksen | feb 6, 2023 | Podcast
Infernal var og er et af Danmarks første electroniske danceacts med kommerciel succes, ”da vi først fik hovederne ud af vores undergrundsmåse,” som Rafn også siger.
De er still standing med stoltheden i behold, optræder stadig til festivaler og fester landet over, og plejer med succes imaget som feststartere.
I podcasten taler Lina og Paw om 25 års jubilæet, som de markerer med ”Hormesis” – et anderledes, ambitiøst musikalsk konceptalbum. Noget andet end det, man normalt har hørt fra duoen. Til dels inspireret af filmen ”Tron Legacy” fra 1982.
På albummet ser Infernal ind i fremtiden og ser tilbage til den første spæde musikalske forelskelse i Underworld, Prodigy og Chemical Brothers, dengang Paw og hans venner indspillede musik i et skoskab i en kælder. Og til dengang det begyndte med ”gimmick dance”, sækkepiber og S/M outfit på Club In i Nørregade. Det var dengang, ”vi var for hårde til Crazy Daisy og DR og TV-2”.
Infernals helt store succes
Vi kommer selvfølgelig omkring Infernals helt store succes, singlen ”From Paris to Berlin”, der førte en stribe andre hits med sig i store dele af Europa. Efter gruppen var kylet ud af pladeselskabet EMI – som må have ærgret sig senere.
”Vi havde bare brug for at vise de andre, at de havde hovedet oppe i røven, at vi var den fedeste artist de kunne få. Den følelse af at blive overset og underkendt den sidder stadig lidt i kroppen på os,” siger Lina Rafn.
Altid ærlige Lina og Paw fortæller lige ud og der er plads til selvransagelse og selvkritik. Eller som Lina siger:
”Jeg lød for pompøs, for overkorrekt, for skoleengelsk agtig, jeg kan ikke holde ud at høre de tidlige sange. Det er for karikeret. Min tekstskrivning i dag er et parløb med at gøre det mere troværdigt, komme ud af det at lyde som en musicalsangerinde – hen til et menneske.”
Folk tror jeg er homo
Lyt til podcasten og hør nærmere om :
– da Infernal bevidst søgte det homoseksuelle publikum i deres disco ”Electric Cabaret”-periode, men til sidst måtte bevæge sig videre musikalsk og æstetisk.
”Der er folk, der tror, at jeg er homo. Det har jeg ikke noget imod, jeg havde det fint med det – men det blev kørt meget langt ud og til sidst var det for meget,” siger Paw Lagermann.
– historien om, hvordan en skitse, oprindelig skrevet af Tommy Seebach endte på et Infernal album – efter at have været en tur omkring Kylie Minogue- Forhandlingerne med Seebachs sønner var hårde.
– samarbejdspartneren, der kom til at skrive ”Horemis” i stedet for ”Hormesis”.
– deres hyldestnummer til Kenneth Bager, der i sin tid gav dem deres første kontrakt.
af Jan Have Eriksen | jan 30, 2023 | Podcast
“Gilmour er bluesguitarist. Det er nogle relativt enkle figurer, men der er noget med anstrøget. Noget af det, man ofte glemmer, når man taler guitarsoli, er at man er ilde stedt, uanset hvad man laver, uden rytmik. Han er en fantastisk rytmeguitarist, og det hører man også, når han spiller soloer,” siger Thomas Ulrik Larsen.
“The Dark Side of the Moon” er det første Pink Floyd album med Roger Waters som eneforfatter til teksterne, og det første, hvor de enkelte numre hænger sammen i suiteform. Med andre ord er det Pink Floyds første konceptalbum.
For første gang taler Waters direkte til sine lyttere uden flyvske metaforer. Det handler om alt det, der truer med at påføre det moderne menneskes ”Brain Damage” – penge, dødsangst, fobier, identitetskriser, nationalisme samt samfundets manipulation af vores tanker og holdninger.
Kæmpen Dark Side of the Moon
I dag står “The Dark Side of the Moon” med Thomas Ulrik Larsens ord som:
”Den langsommelige kæmpe, der ikke vil gå væk. Det der med, at det trisser afsted fra start til slut. Der er et enkelt nummer, nemlig “Money”, hvor de kommer op i omdrejninger. Det er den langsommelige dinosaurus, som har været her siden tidernes morgen, og vi hører den stadigvæk. Det har noget at gøre med dens langtidsholdbarhed, at den har fået denne her status.”
Og selvfølgelig kommer podcasten omkring ”The Gig in the Sky”, der har givet sangerinden Clare Torry en evigt lysende plads i rockarkiverne med sin udtryksfulde sang – som nogen har kaldt “en dødskantate”.
Ifølge Thomas Ulrik Larsen kan det nu ligeså godt handle om sex.
The Great orgasm in the sky
“Det siges, at “The Great Gig in the Sky” blev brugt som lydspor til de såkaldte liveshows i Amsterdam, hvor man kan se par dyrke sex,” siger han.
NB – POV Mediano Musics aftale med rettighedsorganisationen KODA, som vi selvsagt respekterer, at vi kun spille uddrag af de enkelte numre. Desuden forekommer de enkelte numre ikke i samme rækkefølge som på albummet. Så meget desto mere grund til sætte albummet på grammofonen, CD-afspilleren eller finde det på pc, iPhone e.lign., når du er færdig med podcasten.
I podcasten taler Thomas Ulrik Larsen og Jan Eriksen bl.a. om:
– det stiftende medlem af Pink Floyd, Syd Barrett – er det rigtigt, som myten siger, at Waters tekster direkte handler om Barretts psykiske sygdom?
– sammenhængen mellem “The Dark Side of the Moon” og tidligere Floyd-album, specielt “Meddle”.
– udviklingen fra psykedelisk band til en del af den voksende engelske bølge, progressiv rock, også kendt som prog rock. Eller var Pink Floyd overhovedet et prog rock band?
– hvad det var for noget med Wrights joystick?
– et eller rettere flere bud på, hvorfor albummet har opnået sin status som et af de vigtigste rockalbum nogensinde.
af Jan Have Eriksen | jan 21, 2023 | Podcast
”It’s Never Too Late To Be a Rockstar” er titlen på et kommende album med Slade-legenden Don Powells nye danske band, Don & The Dreamers. Udover Don Powell består bandet af de danske musikere Henrik Littauer, Helge Solberg, Knud Møller og Krølle Erik.
Han stiftede bandet, efter han blev gået af guitaristen Dave Hill, der ellers var hans samarbejdspartner i resterne af glamkonge-bandet Slade. Det nye band Don & The Dreamers har bl.a. udsendt en ny version af Slade-klassikeren ”Far, Far Away” og standarder som “Something Else” (med Michelle Birkballe i duet) og “Honey Don’t”. Denne POVcast rummer den forunderlige historie om bandets 75-årige sanger Krølle Erik, aka Erik Andersen, der ligesom i teksten til “Far, Far Away” har prøvet op- og nedture. En periode var han så langt ude i sit misbrug, at han flere gange var tæt på at dø – nu har han sammen med Don Powells band fået kontrakt med engelsk pladeselskab og management – og snart skal de til pladereception i London. Og så ligger de i øvrigt på en engelsk hitliste. Ordet mirakel trænger sig på.
“Jeg har aldrig i mit liv prøvet at ligge på en hitliste. Det er jo for vildt,” siger Krølle Erik med et grin. Podcasten er en form for dansk rock-version af filmen ”Forrest Gump”, hvor Tom Hanks figur dukker op i diverse historiske sammenhænge. Her er det så med nedslag i dansk rockhistorie.
Krølle Erik ved en korsvej
Som andre bluesmusikere har Krølle Erik stået ved en korsvej. Først valgte han at gå med djævelen, men fik senere muligheden for at gå englenes vej. Dem har der været nogle stykker af – bl.a. Kim Larsen og Franz Beckerlee og andre i datidens christianshavnermiljø – og ikke mindst en alternativ behandler ved navn Elsebeth.
”Ved siden af, at Franz producerede et album gratis for mig (hør mere om det i podcasten, red.), var han en kæmpe støtte for mig med at hjælpe mig ud af mit misbrug – der skal sendes en stor hilsen til ham,” siger Krølle Erik i podcasten.
”Jeg var nærmest fuldtidsalkoholiker. Drak nærmest hele døgnet rundt. Sad på en bænk. Har været hele turen igennem. Været til afrusning fire gange på den psykiatriske skadestue på Kommunehospitalet. Det er altså ikke sjovt,” fortæller han også.
I dette link kan du læse Krølle Eriks artikel om sit liv som misbruger og kuren, der bragte ham ud af misbruget. I år er det 25 år siden, han blev ædru:
https://alkohologsamfund.dk/alkolinjen/et-liv-med-alkohol/livsfortaellinger/kroelle-eriks-alkoholhistorie
En historie om at række hånden ud
Meget kort fortalt handler det om, hvordan man med store doser af vitaminer og andre næringsstoffer kan undgå abstinenser, når man bliver ædru.
”Jeg vil gerne fortælle min historie, fordi jeg synes, det er en vigtig historie at fortælle, at det nytter altså – at vi alle kan gøre en forskel i vores hverdag for dem, der har det svært. Som jeg havde det i en periode. Det er et budskab, der ikke kan siges for tit.”
Lyt til podcasten her:
Krølle Erik: Kim Larsen og Beckerlee reddede mit liv (pov.international)
I podcasten fortæller Krølle Erik bl.a. om dengang han:
kom ind i det dengang store danske folkemusikmiljø, fordi Thøger Olesen kasserede ham og en kammerat i Tivolis Vise Vers Hus.
– har viet en del af sit liv til udbrede kendskabet til alternative behandlingsformer.
af Jan Have Eriksen | dec 21, 2022 | Podcast
Faktisk findes der ikke en kunstner på den danske musikscene, der ligner sønderjyske Maja Og De Sarte Sjæle. Det skulle være Annika Aakjær, som gruppen har turneret med.
Det er en påstand, men hvem kunne ellers finde på at inddrage Egon Olsen i en sang om eksistentiel udlængsel. Det gør Maja og de sarte sjæle i ”Olsen Bandens sidste bedrifter”. Hvor Maja bl.a. synger:
Hun havd’ en chef i SuperBrugsen / Som hun havd’ lyst til at spark’ i struben / Så en dag sagde hun op og sagd’ / Maja, ville du ha’ min ryg / Hvis jeg sku’ bruge en Gajol, et bat og en hamburgerryg? Som i Olsen-bandens sidste bedrifter / Hvor de til sidst stikker af til Mallorca
Eller tekstlinjer som: Jeg har aldrig ku’ li’ fantasy / Og jeg har aldrig ku’ li Game of Thrones / Der er alt for mange karakterer / Plottwist og incest og barnemord / Men du elsker det crap / Og jeg elske at se de med dig.
Jeg bemærkede første gang for alvor duoen, da de stillede op i Melodi Grand Prix med en sang med titlen, ”Den eneste goth i Vejle”.
Andre titler som det seneste hit, ”Euro 92”, ”Wittgenstein”, ”Den værste jul ever” og ”Din bodycount T-shirt” og ”Game of Thrones” siger noget om en duo, der står helt på deres egne ben.
I anledning af det nye album tog Maja toget fra Haderslev gennem det dengang sneklædte Danmark for at medvirke i denne podcast. Her fortæller hun om, hvordan de to fandt sammen om deres popduo med de på en gang sjove og meget hverdagsnære og realistiske tekster. Og om:
– deres udgangspunkt i Sønderjylland, som de ikke har planer om at forlade.
– inspirationen – måske – fra Marie Key.
– Nørre Nebels rolle i dansk Melodi Grand Prix’s historie
– at synge duet med sit helt store ungpigeidol og føle sig lidt fangirl-agtig
– arbejdet med at følge op på det første hit, Uden dig.
– hvordan Maja og de sarte sjæle er blevet ’adopteret’ af de succesrige producere Pitchshifters (Andreas Odbjerg, Medina) og Lasse Lyngbo (Vinnie Who, Hjalmer, mfl.).
– en pause, der var nødvendig på grund af stress, bl.a.
– at skrive en uuofficiel fodbold til EM 2021, som blev et stort hit.
– drømmen om at kunne leve af musikken, der blev tændt allerede i pigeårene.
LYT TIL PODCASTEN I DETTE LINK:
Stream episode Ingen andre lyder som Maja Og De Sarte Sjæle: Humoren er den røde tråd by Mediano Music podcast | Listen online for free on SoundCloud
af Jan Have Eriksen | dec 14, 2022 | Podcast
I denne episode af POV Mediano Music har Jan Eriksen besøg af Bjørn Fjæstad, der netop har udsendt albummet ”Uncovered”. Fjæstad er multikunstner – eller med hans egne ord: ”Jeg er lidt af en kludetæppe-dude”.
For godt og vel 30 år siden var han med til at skabe Baal, der lød som intet andet på den danske rockscene, dengang ofte sammenlignet med David Bowie og Queen. Siden har Baal udgivet otte studiealbum og to livealbum og turneret flittigt. Samtidig er Fjæstad blevet en dansk Mr. Teaterkoncert – indtil videre har han været med i 13, fra Bob Dylan over Mozart til Bowies “Lazarus”. Du kender ham sikkert også fra tv, ikke mindst “Rytteriet”.
Som det ligger i titlen, er ”Uncovered” en samling coverversioner af sange, der har haft stor betydning for Fjæstad siden drengeårene. Som han siger:
”Sangene er en mikroskopisk lille del af soundtracket til min ungdomsforelskelser og den ulykkelige kærlighed. Sangene som satte lyd på drømme og fik mig til at glemme hverdagen for en stund.”
Det er sange som Bee Gees’ “To Love Somebody”, The Cars’ “Drive” og The Korgis’ “Everybody’s Got to Learn Sometime”.
Fjæstad og mytologien
Og som altid i POV Mediano Musics podcast dykker vi også tilbage i historien, til dengang Baal blev dannet i resterne af et andet band.
“Vi lavede sådan en selvspunden mytologi om os selv, som vi kaldte Baal manifestet. Når jeg taler om det i dag lyder det helt skørt, men det var dels for vores egen skyld, dels for sjov. Det var noget med, at vi havde fundet hinanden i Krakow, nogle af os.”
Lyt med og hør Fjæstad fortælle om:
– inspirationen fra Bertolt Brechts teaterstykke Baal om en kvindeglad outsider.
– den musiker, han mener skal have æren for, at Baal stadig eksisterer.
– dogmet bag indspilningen af “Uncovered”: afstå, afstå, afstå.
– hvad der første frem til, at han indspillede en version af Dolly Partons evigt grønne ”I Will Always Love You”.
– sine to møder med David Bowie, det første gang tilfældigt som dreng i Grøften i Tivoli, anden gang backstage i Vega. Hør hvordan det spændte af.
– hvad musikken kom til at betyde for ham, da han som dreng så sin far tæve moren indimellem.
– dengang han og barndomsvennen Lars hoppede i fløjssofaen med hver sin badmintonketcher og spillede luftguitar til Meat Loafs ”Bat Out of Hell”.
– hvilken Baal-tekst, Bjørn Fjæstads datter har tatoveret på sin arm.
– baggrunden for “sorg”-solopladen “Du kender intet til mig”.
… og meget andet.
Lyt med her:
Stream episode Bjørn Fjæstad – Baal, teaterkoncerter og solo: Jeg skulle blive 58, før jeg lærte at afstå by Mediano Music podcast | Listen online for free on SoundCloud
