KiraI 2017 døde Kira Skovs mand Nikolaj Munch-Hansen pludseligt. De første par måneder lå Kira Skov i sin seng med sin og Munch-Hansens søn og Munch-Hansens datter.

“Jeg havde følelse af at jeg havde brug for at lukke ned. Den oplevelse er et enormt chok. Alt det, jeg troede, at Nikolaj og jeg skulle nå. Vi var jo midt i et projekt. Jeg havde brug for at skrive. Uden at det var en bevidst overlevelsesstrategi. Jeg ledte efter Nikolaj i alt, hvad jeg foretog mig,” siger hun blandt andet i podcasten.

Herudaf udsprang albummet ‘The Echo of You’ – Kira Skovs kærlighedserklæring til sin afdøde mand.

I sin anmeldelse på POV.International af skrev Jan Eriksen:”Skulle man sådan en forårsdag blive grebet af en trang til at lægge en alen eller to til det, man i forvejen bilder sig ind, at man ved om kærlighedens væsen, findes der lige nu ikke et smukkere musikalsk vidnesbyrd at fordybe sig i end Kira Skovs album ‘The Echo of You’.”

I denne podcast fortæller Kira Skov om tilblivelsen af albummet, hvor intet er ligegyldigt, overflødigt eller halvhjertet.

Mediano Music Album: Medlemmer Mediano Musics redaktion udvælger danske album, som har gjort særlig stort indtryk. Og taler med kunstnerne om tilblivelsen.

Mediano Music Album er støttet af DJFBA – Danmarks største forening for komponister og sangkrivere.

kira3.jpeg
  • KIRA SKOV:

  • Født 6. juni 1976. I februar i 2017 mistede hun sin mand, Nicolai Munch-Hansen, de

  • KIRA SKOV:

  • Født 6. juni 1976. I februar i 2017 mistede hun sin mand, Nicolai Munch-Hansen, der også er far til sønnen Morgan. Som 17-årig rejste Kira Skov til London, hvor hun mødte den 17 år ældre guitarist Eve, som hun fulgte til USA. Hun flyttede tilbage til Danmark i 2002.

  • Hendes første band Kira & The Kindred Spirits markerede sig hurtigt som liveorkester med Skov som dynamisk kraftcenter.
    I den store offentlighed blev Kira Skov for alvor kendt ved at synge duet med Lars H.U.G. til Rock’n’royal i 2004 umiddelbart før brylluppet mellem kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.

  • I 2007 blev Kira & the Kindred Spirits opløst. Kira Skov forfulgte en solokarriere i samarbejde med sin mand, Nicolai Munch-Hansen. Sammen med trip-hop-stjernen Tricky har hun i 2008 optrådt på festivaler i Europa, Japan, Korea og Rusland.

  • I 2008 udkom Kira Skovs første soloplade ‘ The Rail Train, the Meadow, the Freeway and the Shadows’. I 2013 udgav Skov sit tredje soloalbum ‘ When We Were Gentle’, der også udkom i Tyskland, Frankrig, Polen, Japan og Taiwan. Hendes nummer ‘ Now I Know’ fra 2015 bliver spillet i tv-serien ‘ Bones’.
    I 2017 udkom albummet ‘In the Beginning’, som blev indspillet i en nedlagt kirke i Estland.