Jeg købte “The Wall” den dag, det udkom – 30. november 1979 – i Guf på Skt. Hans Torv på Nørrebro. Det gør mig ikke til ekspert i ”The Wall”, men det er foredragsholder og musiker Thomas Ulrik Larsen til gengæld. Så i årets første POVcast hjælper han mig med at bryde mammutværket om muren ned.
I den nye POVcast sætter vi bl.a. fokus på disse spørgsmål:
– Sådan helt ærligt, Larsen: Er “The Wall” et Pink Floyd eller Roger Waters-album?
– Hvad inspirerede Roger Waters?
– Hvor meget Rogers Waters er der i Pink?
– Er der tråde tilbage til det oprindelige Pink Floyd på albummet?
– Hvad er det i al grimheden på ”The Wall”, der tiltrækker?
– Hvordan var rollefordelingen mellem Waters og de tre andre medlemmer og producer George Ezrin?
– Hvordan er historien om Pink struktureret på albummet?
– Hvilken rolle spiller Waters forhold til mor og far, der døde i Krigen?
– Hvor mange “mure” er der i historien om “The Wall”.
– Hvad er “The Wall”s relation til Waters soloalbum “The Pros and Cons of Hitch Hiking”.
– Hvorfor blev ”Another Brick in the Wall, part 2” et hit – og så endda et diskohit? Og hvilken diskoklassiker inspirerede især producer Georg Ezrin?
– Hvor kom David Gilmours signaturnummer og -solo i ”Comfortably Numb” fra? Eller rettere soli. Der er to.
– Hvilken er den bedste udgave på plade af ”The Wall”?
– Hvad var det med den samtidige punkscene og Pink Floyd – og specielt ”The Wall”?
– Hvad har jeg – noget overraskende – til fælles med David Gilmour?
Dette og meget mere i denne POVcast:
Stream episode POV Mediano Music album: 45 år med The Wall – albummet der stadig frastøder og fascinerer by Mediano Music podcast | Listen online for free on SoundCloud