af Jan Have Eriksen | feb 19, 2024 | Podcast
Den aktuelle anledning, medio februar 2024, er Gry Harrits rolle som primus motor i en hyldestkoncert d. 25. februar i Amager Bio til ære for en anden af Sebastians musikere, bassisten Michael Friis, der døde lillejuleaften 2023. Det siger en del om Friis mangeårige karriere og betydning for den danske musikscene, at legendariske bands som Kenneth Knudsens Anima og Culpeppers Orchard er gendannet til lejligheden.
Af andre navne ved koncerten kan nævnes Sebastian, Kenneth Knudsen, Paul Banks, Lasse & Mathilde, Ole Fick, Jesper Haugaard, Anne Eltard, Klaus Menzer, Esben Just, Søren Frost, Henrik “SP” Schou Poulsen, Perry Stenbäck, Ole “Fessor” Lindgreen, Søren Rislund, og Gry Harrit selv. Plus mange flere.
“Det er meget sjældent, at man kan have et venskab på tværs af køn og som spænder over en stor aldersforskel. Jeg er stolt over, at Michael og jeg kunne sige, at vi elskede hinanden uden, at det handlede om, at vi skulle være kærester,” siger Harrit.
POVcasten er også en historie om hårde arbejdsvilkår i musikbranchen, hvor alle er freelancere og kun få er bedre end deres seneste hit. Som datter af saxofonisten Niels Harrit er Gry nærmest født ind i branchen.
“Når man laver musik, bruger man afsindigt mange timer og økonomisk er det også store udlæg. Indtjeningsmulighederne bliver færre og færre. Jeg er et ret handlingsorienteret menneske, og har også mange ressourcer, men jeg har også spildt mange ressourcer og lavet sindssygt mange fejl. Og forsøger på at undgå at gentage mine fejl,” siger hun grinende.
Det er en historie om arbejdsvilkårene i en hård branche, hvor Gry Harrit bl.a. har oplevet at ”blive lagt ned i en skuffe i tre år” på et pladeselskab.
Så det handler om tvivl, misogyni og modstand. Men det er også en historie om de gode ting, venskaber, samarbejde, støtte, kærlighed i musikbranchen. Harrit er aktiv i Foreningen Musikbevægelsen af 2019, en forening for kvinder, ikke-binære og transpersoner med virke i musikbranchen. Med andre ord kønsminoriteter i musikbranchen. Foreningen arbejder bl.a. for at sprede budskabet, at – for nu at låne af Sebastian – du er ikke alene.
Gry har blandt mange andre sunget kor på plader med og/eller optræde med bl.a. Lene Siel, Svenne & Lotta, Birthe Kjær, Michael Falch, Nikolaj Christensen, Peter Belli, Björn Afzelius, Ivan Pedersen, Anne Linnet, Big Fat Snake, SPJustFrost, Allan Olsen, Szhirley, Henning Kvitnes, Sebastian, Krebs – inden en selvvalgt pause.
Nu udgiver hun selv musik og er engageret er altså en del af Sebastians band.
“Det er magisk for mig. Mange siger, at det er en stor ære. Og det er det også. Og så siger jeg bare, “Tak, Knud”,” siger Gry Harrit.
Denne POVcast er Gry Harrits historie – det er en hyldest både til sangerne i baggrunden uden hvem musikken ville miste en dimension – og det er en hyldest til Michael Friis. Og måske også lidt til Knud Christensen aka Sebastian.
Og kan sagtens lyttes til efter mindekoncerten 25. februar 2024. Lyt med her:
Stream episode Gry Harrit – om modstand og fælleskab i branchen – og hyldest til Sebastian og Michael Friis by Mediano Music podcast | Listen online for free on SoundCloud
af Jan Have Eriksen | aug 29, 2022 | Podcast
De seneste tyve års tid har Morten Kærså boet i en usædvanlig hyggelig ’luksusødegård’ i nærheden af Tyringe i Sverige. Inspireret af de mange koncerter på Kærsås Facebook-profil kørte jeg en tur langt ind i en den svenske skov og mødte musikeren, komponisten og forfatteren Morten Kærså til en snak om karrieren, om at sætte en ny barre for dansk rock med Sneakers.
Vi talte bl.a om:
– et knust hjerter i Paris, der blev grundlaget for Sneakers.
– da Sanne Salomonsen erobrede Kærså og dermed pladsen som forsanger i Sneakers.
– hvad der skete i maskinrummet, da fusion, jazz, funk og rock blev til dansk poprock.
– Sanne og Mortens unikke samarbejde – med tekstforfatter Hans Henrik Kolze som tredje kreative hjul.
– lyden af Sankt Peders Stræde.
– ærgrelsen over de internationale muligheder, der brast, da Sanne Salomonsen og Kærså – og dermed Sneakers – splittedes.
– et kort møde med Quincy Jones.
– Kærsås helt specielle samarbejde og venskab med Sebastian gennem mere end 40 år.
– om dengang underboen Kim Larsen lånte et tema fra Kærså.
– Moonjams bizarre rejser til Nordkorea, Nevada og Thailand.
– da Kærså efter Minnesota behandling for stof- og alkoholmisbrug besluttede at flytte til Sverige.
– kræftsygdommen, der naturligt nok har stjålet en stor del af Kærsås fokus de senere år.
– livet på Havgårdsnäs – hvor Kærså endelig har fundet sin lykke sammen med kæresten Majbrit.
Lyt til podcasten her:
Stream episode Morten Kærså: Sneakers, Sanne, Sebastian og Moonjam – og de store livtag med misbrug og kræftsygdom by Mediano Music podcast | Listen online for free on SoundCloud
af Jan Have Eriksen | maj 21, 2021 | Podcast
Det er blevet til en podcast, hvor Lasse og jeg taler om den 62 år lange karriere – og det fyger med anekdoter fra musikeren, der stadig føler, at han har masser at bidrage med på musikscenen.
“Jeg har altid haft et svagt hjerte for publikum på Tivoli og makedspladserne. Mennesker, der ikke nødvendigvis har så meget forstand på musik, men fornemmer noget, der berører dem. Det behøver ikke være plat. Publikum fornemmer meget tydeligt, om man lyver.”
Her møder du hilsner til The Who, Trille, Jan Toftlund, Sebastian, Ole Fick, Peter Abrahamsen, Kim Larsen, Poul Bruun, Folkeklubben, Dr. John, Wili Jönsson, Alex og Ane Riel, John Lennon, Oluf Palme, Kris Kristofferson, Nelson Mandela, Kennedy-brødrene John og Robert og mange andre.
Lyt med her og hør, hvordan det gik til, da:
… da Lasse mødte Mathilde.
… Mathilde fik hevet Daniel Lanois ud af kløerne på U2 og Peter Gabriel, så hendes mand kunne arbejde sammen med ham i New Orleans.
… Pete Townsend og Keith Moon spillede sammen med Helners band The Baronets
… et forsvundet bånd under indspilningerne af U2’s ‘Actung Baby’ i Berlin blev til gavn for Lasse Helner.
… Helner var en del den frodige danske folkscene i 70erne omkring pladeselskabet Exlibris
… det senere blev big business på det store selskab CBS med fester ‘hele tiden’.
… ægteparret Peter og Nina Færgemann forlod en fordømmende familie og rejste til Fyn, hvor de købte ’ruinen’ Ryslinge Kro og skabte den om til Fyns Hotel California – og senere sammen med bl.a. Lasse Helner skabte Midtfynsfestivalen.
… da Lasse Helner med en enkelt nats frist måtte sætte musik til et brev fra Jan Monrad for at skrive en sang om Fyn.
… det kunne sikres en større udveksling og gensidig respekt mellem generationerne på den danske musikscene, inspireret af den amerikanske musikscener.
… da Helner indspillede i Sun Studios med Elvis Presleys gamle musikerhold fra American Sounds Studios. Endda på Kongens fødselsdag.
… den nat, det var fuldmåne i New Orleans
… da Helner fik god tid til at indspille sit nye album. Og der var tid til at reflektere over karrieren og et liv, hvor det lykkedes ham at komme ud af et stort alkoholmisbrug.
Lyt med her:
af Jan Have Eriksen | sep 28, 2020 | Podcast
Peder Bundgaard flygtede fra landet til København i the summer of love, 1967.
Hurtigt blev han fotograf, skribent, tegner og layouter på et musikblad. I 1972 blev han hyret af pladeselskabsbossen Poul Bruun som tegner til coveret til Gasolin’s andet album. Fra den dag har Bundgaard kunnet leve af sine mange talenter.
Alt imens Bundgaard stadig fotograferede koncerter, arbejdede han på Gasolin’s pladeselskab som manager of creative services – med feriepenge og hele baduljen. Det samarbejde var ikke altid lige lykkeligt.
”Vi levede på tålt ophold i Kim Larsens univers,” siger han i podcasten, og tilføjer, “men vi elskede Gasolin’.”
Nogenlunde samtidig indledte Bundgaard samarbejdet med Dan Turèll, hvis mange bøger han var fast illustrator og forsidetegner på. Fra begyndelsen af 80erne har Bundgaard skrevet eller medvirket i næsten 50 bøger.
Han står blandt meget andet bag coveret (se fotoet) til Sods/Sort Sols debut-album ‘Minutes to go’.
I dag er Peder Bundgaards helbred er ikke helt, hvad det var en gang, men hjernen er skarp. Med stor no shit-faktor og selvironi fortæller Peder Bundgaard om sin vej ind og ud af rockbranchen som fotograf, tegner og skribent.
Music From The Front er et samarbejde mellem Mediano Music, fotojournalist Helle Arensbak og instruktør Torben Skjødt Jensen.
Lyt til podcasten her: